Sådan oplever vi batteritiden på Den nye iPad
Apples nyeste iPad har et monster stort batteri på 11.666 mAh indbygget, hvilket er en del mere end i iPad 2, der kun havde en kapacitet på 6.930 mAh.
Men Apples højtopløselige Retina skærm og ekstra grafikpower i processoren, bruger en hel del mere strøm, end komponenterne i forgængeren, hvilket også forklarer det større batteri.
I vores test af Den nye iPad opdagede vi hurtigt, at strømmen forsvinder hurtigere, end på iPad 2. For at underbygge vores fornemmelse, satte vi produkterne op til en lille uvidenskabelig test.
På begge produkter deaktiverede vi lysføleren og skruede lysstyrken op til maksimum, samt tilsluttede dem på trådløst netværk. Derefter startede vi Tunein Radio og aktiverede et fotoslideshow fra låseskærmen – og ventede.
Resultatet blev, at Den nye iPad gik i sort efter godt fem timer, mens iPad 2 spillede videre i en hel time ekstra.
Den gamle iPad (iPad 2) blev altså i dette tilfælde testvinder.
Læs også:
– Stor test af Den nye iPad
– Kortere batteritid i Den nye iPad