Sådan styrer du dit TV med smartphonen
Nedenstående artikel bringes i samarbejde med Flatpanels.dk
I takt med at fladskærme har fået internet- og netværksfunktionalitet, er der også blevet åbnet op for at smarpthones såsom Apple iPhone (eller iPod Touch) og Google Android kan agere fjernbetjening.
På den måde kan telefonen skifte kanal, justere lysstyrke og fungere som et tastatur, når der skal søges på YouTube.
I denne guide viser vi dig, hvordan du kan være med på beatet.
Og hvorfor er det smart? Jo, fordi telefonen som regel ligger i lommen og fjernbetjeningen altid har gemt sig de mærkeligste steder.
Og måske endnu mere vigtigt; styring via en telefon kører over trådløst netværk og du behøver således hverken at pege på Tv’et eller at være i samme rum for at skifte kanal eller radiostation.
Samtidig giver styring via telefoner mulighed for at bruge telefonens tastatur.
Det er ikke alle fladskærme der kan styres via mobiltelefoner, men det bliver mere og mere normalt. Flere Blu-ray afspillere kan også styres med samme app. Grundreglen er, at du skal have en nyere fladskærm fra 2010 eller 2011 fra mellemprislejet og opefter.
Det er heller ikke alle producenter der tillader styring via smartphone. På nuværende tidspunkt tæller listen:
Samsung
LG
Sony
Panasonic
Philips
Guide til opsætning
Her en en trinvis guide til opsætning:
- Hjemmenetværk
Et trådløst hjemmenetværk er en nødvendighed. Har du derfor ikke opsat en trådløs router i dit hjem, skal du gøre det først. En sådan fås fra 200-300 kroner i det lokale storcenter. - TV på netværket
Tv’et skal nu tilsluttes til hjemmenetværket – enten trådløst eller via kabel.– Tilslut med kabel
Tilslutter du Tv’et via kabel, skal du ikke igennem opsætning. Du tilslutter blot et kabel mellem dit Tv og din router.– Tilslut trådløst
Tilslutter du Tv’et trådløst, skal du igennem opsætning. Det er få Tv der har trådløst netværk indbygget, så derfor skal du typisk bruge en Wi-Fi USB-dongle, der tilsluttes USB-porten på Tv’et.Nogen gange medfølger den, andre gange skal den købes separat. Visse Tv-producenter tillader kun Wi-Fi dongles produceret af dem selv. Herefter skal ind i skærmens menu og finde et menupunkt for trådløst netværk. Vælg dit eget trådløse netværk og indtast den kode du har valgt.
- Hent App
Nu skal du hente app’en til din smartphone gennem telefonens App Store. På Apples enheder hedder det App Store. På smartphones med Android hedder det Android Market. Afhængigt af dit TV, skal du søge efter forskellige programmer. Se tabellen længere nede for at se, hvad App’en til dit Tv hedder. - Par TV og telefon
Når du har hentet App’en på din telefon eller tablet skal du følge vejledningen på mobiltelefonens skærm for at ”parre” TV’et og telefonen. Det skal kun gøres en gang. - Læn dig tilbage
Du er nu klar til at styre dit Tv via iPhone eller Android enheder.
Der kan også bringes et tastatur frem, når der skal søges på f.eks. YouTube. Her ses Samsungs iPhone App.
God fornøjelse. Del også gerne dine erfaringer med at styre fladskærms-Tv via telefonen i kommentarfeltet herunder.
Bemærk også, at du kan gøre dette på flere telefoner, så hele familien kan styre Tv’et via deres egen telefon – endda samtidig.
Begrænsninger
Der er dog visse begrænsninger og du må vente med at lægge den rigtige fjernbetjening i graven lidt endnu.
Det er nemlig de færreste producenter, som har indbygget en såkaldt wake-on-lan funktion.
Det betyder ganske simpelt, at du ikke kan tænde Tv’et via din telefon. Kun styre Tv’et i tændt tilstand og slukke for Tv’et.
Ovenstående artikel er bragt i samarbejde med Flatpanels.dk
Læs også:
– Duel: Hvem har den bedste skærm? Samsung Wave eller iPhone 3GS
Mere nyt om emnet
Siden redaktionen kørte dette opslag er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 11/8/2011 blev fortællingen ført videre med en nyhedsartikel med fokus på Så mange danske unge har en smartphone – Det videre forløb i sagen finder du her. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..