Skal iPad erstatte Playstation og Nintendo?

Kilder oplyser at Apple er ved at udvikle en separat kontroller til iPad og andre iOS-enheder, så spiloplevelsen bliver langt bedre.

Skal iPad erstatte Playstation og Nintendo?

Apple vil måske forsøge at indtage markedet for spillekonsoller. Det skal ske ved at udvikle en spilkontroller, der skal gøre spiloplevelsen på iPad og andre iOS-enheder langt bedre.

Det er Anand Lal Shimpi fra AnandTech, der hævder at have kendskab til et Apple projekt, der skal udvikle en spilkontroller til iOS.

Og tanken om, at tablets en dag bliver de primære spillekonsoller er måske ikke så fjern. Flere tablets nærmer sig i ydelse de dedikerede spillekonsoller.

Samtidig er Apple måske også presset af, at Google allerede har understøttelse af spilkontrollere i Android 3.0.

I USA er tendensen klar. Android og iOS havde i 2009 en andel af spilmarkedet på 19 procent. Den andel er i slutningen af 2011 estimeret til 58 procent.

Til sammenligning havde Nintendo i 2009 en spilandel på 70 procent. I 2011 var den andel næsten halveret til 36 procent.

Og for Sony var tendensen den samme: I 2009 havde Sony 11 procents andel af spilmarkedet, men i 2011 var den andel faldet til bare 6 procent.

Kilde: AppleInsider 

 

LÆS OGSÅ: – Nintendo DS er ALT for dyr – her er et billigt alternativ

Sidste tilføjelse til sagen

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kørte videre med bolden. 2/4/2012 kørte vi nyheden Her er 3 applikationer der underholder dig i påsken – Artiklen kan du læse her. De sidste nyheder om emnet finder du her.