Skal Telenor sælge iPhone i Sverige?

Kilder mener at Telenor får salgsretten til iPhone i Sverige. Dermed peger den danske pil i retning af Sonofon.

Skal Telenor sælge iPhone i Sverige?

Svenske MacWorld har fået et tip fra en anonym kilde, der tyder på at Telenor får retten til at forhandle iPhones i Sverige.

Ifølge den anonyme kilde har Apple allerede skrevet under på en aftale med Telenor, der dog ikke vil bekræfte historien, skriver Mobilen.no

Telenors svenske pressetalsmand, Marcus Adaktusson siger til MacWorld, "Vi har samme holdning som tidligere. Der er samtaler med Apple, men jeg kan ikke fortælle mere".

Hvis Telenor skal stå for salget i Sverige vil meget tyde på, det kan blive Sonofon der får salgsretten i Danmark, da Sonofon er ejet af Telenor. Dermed er Telenor/Sonofon et mulehår foran Telia, som ellers er nogle teleanalytikeres favorit i Danmark.

Det skal retfærdigvis nævnes, at stort set alle teleselskaber, har løbende kontakt og forhandlinger med Apple.

Efterfølgende nyt om emnet

Historien døde ikke med det samme. mobilsiden har holdt fast i temaet. Allerede d. 25/9/2007 fulgte vi op med et indlæg omkring Hackede iPhones måske ubrugelige – Læs her. Emnet er stadig Hot. Klik her for seneste nyt..