Sony WH-1000XM5 – lyd, ANC og pris på et nyt niveau
Nu er det snart tid til at få skiftet de gamle hørebøffer ud med nogle nye – i hvert fald hvis man skal tro Sony. Sony har netop løftet sløret for efterfølgeren til et af årets bedst over-ear-høretelefoner med aktiv støjreduktion. Her er alt du skal vide om Sony WH-1000XM5, inklusiv en dansk pris.
Se også: De bedste over-ear-høretelefoner med ANC
Bedre lyd – i endnu mere stilhed
Nye teknologier indbygget i den nyeste model high-end-serien af høretelefoner fra Sony betyder. at WH-1000XM5 byder på både bedre lyd og mere effektiv støjreduktion.
Den nye støjreduktion i XM5 håndteres af to processorer, der styrer otte mikrofoner. De reducerer støjen der fjernes dramatisk, især i det mellemhøje frekvensområde. Indbygget er også en Auto NC Optimizer, der automatisk optimerer støjreduktionen afhængigt af omgivelserne – altså en adaptiv støjreduktion.
En specialdesignet 30 mm driverenhed forbedrer også støjreduktionen. Ifølge Sony er resultat en uforlignelig støjreduktion i WH-1000XM5-hovedtelefonerne, som sætter en helt ny standard for lyd af høj kvalitet.
Man kan lytte til musik i høj opløsning, med og uden ledninger, takket være Sonys lydkodningsteknologi LDAC.
Opkaldslyd også forbedret
Voice Pickup-teknologien fra Sony benytter fire beamforming-mikrofoner og en AI-baseret støjreduktionsstruktur til at isolere stemme med hidtil uset præcision, mens en nyudviklet struktur til reduktion af vindstøj minimerer vindstøj under opkald. En travl gade eller et støjende arbejdsmiljø er angiveligt intet match for WH-1000XM5.
Nyt design, der er endnu mere komfortabelt
Med WH-1000XM5 kommer også et nyt design, som skulle give en endnu bedre komfort. Det nye syntetiske soft fit-lædermateriale passer godt rundt om hovedet og aflaster dine ører og blokerer for ekstern støj.
WH-1000XM5 har en batteritid på op til 30 timer samt hurtig opladning. Med hurtigopladning kan man opnå tre timers lyttetid efter kun 3 minutter opladning. Det kræver en adapter, der understøtter USB Power Delivery (PD).
Pris og tilgængelighed på Sony WH-1000XM5
Sony WH-1000XM5 har fået en vejledende dansk pris på 3.800 kroner. Det er noget dyrere end forgængeren, der startede på 2.799 kroner. Sony WH-1000XM5 kommer i farverne sort og sølv og kommer med en smart opbevaringstaske. De forventes klar til salg i slutningen af maj.
Se også: Test af høretelefoner