Spændende nyt fra HTC og Google
Efter Googles offentliggørelse af det kommende mobile styresystem Android, har rygterne svirret om, hvad og hvor meget det "revolutionerende" styresystem til mobiltelefoner vil kunne.
Nu har det japanske mobilfirma Willcom bevist, at Android i hvert fald virker. Selskabet har lagt Android på et "reference board" og farveskærm, og demonstreret multitasking mellem Google Maps og et telefonopkald.
Ifølge flere kilder, vil det banebrydende ved Android dog ikke rigtig vise sig, før bruger-producerede applikationer vil komme på markedet, da Android er Open-Source.
Ny HTC-mobil
HTC har sammen med Google være med til, at udvikle Android, og smartphone-producenten kommer måske med endnu en ny mobiltelefon. Det er det amerikanske FCC, som har godkendt en HTC-mobil med kodenavnet Neon 100.
Der er ingen specifikationer på Neon 100, men man kan have lov, at håbe, at en HTC-produceret "gPhone" med Android snart vil dukke op blandt FCC.
HTC-chef ser frem til Android
En af de eneste, som har haft fingrerne i Android, er HTC-chef Peter Chou. Han, en af de mest prominente navne i mobilverdenen, udtaler i et interview til Engadget, at han ser frem til, at se Android på markedet.
Han har arbejdet sammen med Google om Android i omkring to år, og fortæller, at han glæder sig til, at se en forbedret internet-oplevelse i Android. Noget som han har savnet i hidtidige mobiltelefoner og smartphones.
Peter Chou fortæller samtidig til Engadget, at Google-samarbejdet på ingen måde vil influere på deres aftaler med Microsoft om Windows Mobile. Han ser det i stedet som en mulighed for, at udvide HTC’s produktsortiment.
Ifølge HTC vil Android også udvide målgruppen for multimedia-mobiler, da brugeroplevelsen vil være så meget bedre.