Stadig stor tillid til Huaweis produkter

Det er ikke let at være Huawei i disse dage. Men på trods af modstand og skepsis fra blandt andre USA, så er der herhjemme stadig stor tiltro til produkterne.

Stadig stor tillid til Huaweis produkter

I over et år har Huawei kæmpet imod det handelsforbud, som amerikanske virksomheder er blevet pålagt. Alt dette startede med at USA påstod, at have beviser for spionage, men dette har vi stadig ikke set nogle beviser på. Mobilsidens læsere har stadig tillid til Huawei og deres produkter.

For Huawei har dette betydet, at de ikke kan handle med amerikanske virksomheder som Google, og dette har tvunget dem ud i, at bringe deres eget økosystem til Europa. HMS, eller Huawei Mobile Services, indeholder en række tjenester, blandt andet AppGallery, som er producentens egen erstatning til Googles appbutik. Men man laver ikke bare lige en appbutik, og manglen på apps og Googles tjenester i telefonerne rammer Huawei hårdt.

Handelsforbuddet er af Præsident Donald Trump blevet nu forlænget i endnu et år, og det samme er muligheden for at Huawei må holde nuværende produkter opdateret – altså produkter som blev født inden dette startede. Dog kun i 90 dage, hvorefter den mulighed også kan forsvinde for den kinesiske producent. Derudover har amerikanerne fået gjort det således, at Huawei heller ikke kan handle med TSMC, som laver Kirin-chipsets til Huaweis telefoner. Oveni i alt dette kom nyheden om de “desperate” breve til Mette Frederiksen. Så det er uden tvivl et presset Huawei, som på trods af alt dette, stadig har mange danskeres opbakning.

Læs også: Topmodellerne er mest populære – her er de nyeste flagskibe

Danskerne tror på Huawei

Hver fredag har vi på Mobilsiden.dk en afstemning, hvor vi spørger læserne om mobil-relaterede ting. I denne omgang handlede det om Huawei og om man stadig turde købe en mobil fra producenten. Afstemningen har fået knap 7000 stemmer og resultatet er overraskende. 3766 personer, 57 procent af stemmerne, tør godt købe en Huawei-telefon igen. Så der må siges stadig at være stor tillid til Huawei og virksomhedens produkter. Der er samtidig blevet kommenteret  ivrigt på artiklen. Her er et par uddrag:

“Er mere nervøs for Trump den psykopat, end for en kinesisk telefon.”, skriver TechGoblin.

“Huawei er et firma der sidder i klemme mellem den måde Kina køre virksomheds forpligtelser på og USA trang til at føre handelskrig. Jeg har intet imod deres telefoner men jeg kan ikke lide den måde USA udokumenteret blokere et firma. Så jeg køber gerne en telefon fra Huawei igen. Med mindre et andet firma kommer med noget mere interessant”, skriver Thomas.

“Jeg har ingen betænkeligheder ved at købe en Huawei telefon eller andre af deres produkter, det er jo USA som føler sig trængt, da der er andre som er bedre end dem og kan lave bedre ting en det de laver, iPhone er da noget værre bras”, skriver Arne.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

Se også: Bedste pris på Huawei P30 Pro – spar over 2.000 kroner

33 procent tør ikke købe Huawei

33 procent af læserne valgte at stemme nej og 11 procent valgte muligheden “ved ikke”.

“Jeg har valgt ikke at stemme, da jeg ikke kan stemme både ja og nej, og synes ikke at “ved ikke” vil være det rigtige. Ja, jeg tør godt købe en Huawei mobil igen, da jeg mener USA’s påstande er tynde og nærmest propaganda-agtige. Nej, jeg tør ikke købe en Huawei mobil igen, da jeg ikke kan (eller vil) undvære Googles services på min mobil.”, skriver Kenny.

Og jeg tror Kenny rammer den ganske godt her. Det er svært at undvære Googles tjenester og ikke mindst udvalget af apps. Huawei arbejder på at udvide sortimentet i Appgallery, men der er lang vej endnu. Der er stadig tillid til Huawei, men tjenesterne mangler. Til efteråret står Huawei igen nok klar med en Mate 40 Pro, og hvordan ser det ud til den tid? Kun tiden kan vise det.

Læs også: Huaweis udstyr skal angiveligt ud af Storbritanniens 5G

Det sidste nye

Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt om sagen. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe historien. 25/5/2020 fulgte redaktionen op med artiklen om Huaweis udstyr skal angiveligt ud af Storbritanniens 5GKlik her og læs videre.. Det sidste ord er ikke skrevet. Tjek seneste nyt her.