Android i hælene på iPad
I tredje kvartal af 2010 var der kun ét hot emne på tablet-markedet, og det var Apple iPad.
Således stod iPad for 95,5 procent af markedet. Det fortæller Cnet News.
Android-tablets havde i tredje kvartal kun 2,3 procents markedsandele, men alligevel er der godt nyt for Google. Kvartalet efter var den andel steget til hele 21,6 procent.
I fjerde kvartal faldt iPads markedsandele til 75,3 procent.
Tablets vil hitte i 2011
I 2010 solgte Apple i alt 14,8 millioner iPads, mens der blev langet 2,3 millioner Android-tablets over disken.
Analytikere spår at de tal vil stige drastisk i 2011.
Det forventes at det samlede antal solgte tablets vil nå hele 44,6 millioner, hvor 2010 kun nåede 17 millioner solgte enheder.