Apple event i morgen: Flere nye produkter lanceres

I morgen aften løber Apples forårsevent af stablen, hvor en lang række nye produkter forventes præsenteret. Få et overblik over det hele her.

Apple event i morgen: Flere nye produkter lanceres

I morgen aften skal vi gøre klar til endnu et event fra Apple, hvor en lang række produkter forventes præsenteret. Apple har haft godt gang i lanceringer det seneste års tid, hvor vi fx har set dem lancere AirPods Max på et atypisk tidspunkt. I morgen, den 20. april, skulle der være meget mere nyt på vej.

Dette er Apples første event i 2021, hvor der forventes nyt til flere af producentens produktkategorier, herunder iPad, tilbehør til iPad, AirTags og iMacs og tilbehør til iPhones og Apple Watch.

Kort derefter forventer vi også, at Apple ruller den meget omtalte iOS 14.5- og iPadsOS-opdatering ud.

Læs også: Apple arbejder på Apple TV med indbygget kamera og højtaler

Disse produkter forventes lanceret i morgen

  • iPad Pro: I morgen vil vi Apples hovedfokus være en ny iPad Pro med ny skærm og flere kræfter. Den kommer med en nyudviklet A14X-chip, der skulle være lige så kraftig som en M1-chip i MacBook Air. Den nye skærm er med Mini-LED teknologi, hvilket giver forbedrede farver, kontrast og HDR. Den kommer i 11- og 12,9 tommer.
  • iPad Mini: Der skulle også være en iPad Mini 6 på vej, dog uden de store ændringer. Her forventes først og fremmest en opgradering af ydelsen.
  • En billigere iPad: Den billigste iPad i Apple sortiment skulle også få en tiltrængt opgradering. Den skulle angiveligt få et tyndere og lettere design, samt bedre ydele med A13-chip og 4 GB RAM.
  • Apple Pencil 3: De nye iPads forventes at få følgeskkab af en ny stylus fra Apple, nemlig Apple Pencil 3. Der har ingen troværdige rygter været om den, kun at den forventes lanceret snart. Og hvorfor ikke lancere den sammen med de nye iPads?
  • AirTags: Dem behøver vi snart ikke skrive om mere, vel? I morgen kunne vi endelig se Apple lancere AirTags.
  • iMac: Der skulle også være nyheder, når det kommer til den populære iMac. iMac’en forventes at få en ordentlig overhaling i år med nye farver og mere. Om det bliver i morgen er der dog tvivl om.
  • Tilbehør til iPhone og Watch: Der forventes også nyt covers til iPhone med frække forårsfarver. Heriblandt kunne være et battericover til iPhone 12 med MagSafe. Der kunne også komme nye remme til Apple Watch.

Læs også: Bedste streamingbokse med Android TV og Google TV

iOS 14.5 iPhone-opdatering rulles ud efter

Det er ikke officielt endnu, men den ventede iOS 14.5 opdatering forventes rullet ud efter eventet. Apple skulle angiveligt vente til efter eventet med opdateringer, da den indeholder informationer, som ville afsløre hvad eventet byder på.

iOS 14.5 kommer kommer med privatlivsindstillinger, som har ført til strid mellem Apple og Facebook. Der er stor interesse blandt forbrugerne fra denne opdatering, som sagtens kunne lokke flere brugere over i Apples økosystem.

Se også: Apple gør livet surt for annoncører i iOS 14.5

Apple event tirsdag den 20. april

Apples forårsevent skydes i gang i morgen aften klokken 19:00 dansk tid. Det er et forudindspillet event, som kan streames direkte på Youtube. Vi dækker selvfølgelig eventet med alt hvad der præsenteres.

Se også: Laveste priser på de bedste iPhones

Mere til sagen

Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. Daniel Søgaard Hald holdt fast i sin interesse i tematikken. d. 9/3/2021 fulgte vi historien op med et indlæg med tematikken Rygte: Apple gør klar til masselancering den 23. marts – Artiklen kan læses her. Se også seneste nyt om emnet ved at trykke her..