Apple på vej med gigantisk foldbar iPad
Til næste år kommer en foldbar iPhone, men Apple har også en foldbar iPad på vej, påstår rygter.
En foldbar iPad kan give meget mere mening end en foldbar mobil – læs om rygterne om den foldbare iPad.
Se også: Top 5: De absolut bedste iPads
En skærm på størrelse med to iPad Pro
Det hævdes, at Apples foldbare iPad kan være næsten på størrelse med to iPad Pro’er side om side, når den er foldet ud. Den nuværende iPad Pro er i forvejen blandt de absolut største tablets på markedet.
Skærmen på den foldbare iPad siges at være tæt på 18 tommer – og skærmen bliver angiveligt produceret af Samsung, som vi også forventer har en lignende tablet på vej.
Apple har angiveligt arbejdet på dette produkt i et par år og er fokuseret på at forsøge at fjerne folden i skærmen, som længe har været et problem på foldbare enheder.
Det vil potentielt være muligt, at omdanne denne tablet til en midlertidig MacBook, der til en vis grad efterligner bærbare computere. Den vil angiveligt køre i en version af iPadOS, der er mere a la MacOS.
Se også: De bedste billige Xiaomis tablets
Lancering af foldbar iPad har lange udsigter
Med hensyn til hvornår vi kan forvente, at den foldbare iPad får sin debut, har tidligere rygter antydet slutningen af 2027 til 2028.
Men ny rygter fortæller, at det absolut ikke kommer til at ske. Angiveligt er lanceringen af iPad’en med den foldbare skærm blevet forsinket til 2029 – angiveligt på grund af “ingeniørmæssige udfordringer”.
Se også: Top 5: Bedste iPad til prisen
Perspektivering
Der er uden tvivl tablets med foldbare skærme på vej, men du må have lidt tålmodighed. Indtil da kan du se de bedste tablets i 2025 her.