Apples iPad 2 forsvinder fra produktionen
Der er kommet tre nye versioner i fuld størrelse af den populære iPad-serie, men indtil nu har iPad 2 overlevet på butikkernes hylder og fabrikkens samlebånd. Efter iPad mini 2 er blevet lanceret, må den anden udgave af iPad’en dog lade livet, siger rapport fra AppleInsider.com
Ipad 2 klarede hele tre år i handlen, inden produktionen af den altså nu bliver stoppet, hvilket er dybt imponerende for en tablet, hvor det ikke er unormalt, at der skiftes ud i sortimentet under et år efter.
Grunden til at Apple nu sætter en stopper for den populære model er, at selskabets nye iPad mini 2 kommer med deres retina-skærm, og alt i alt kan tilbyde mere end iPad 2, uden at koste mere. Prisen på begge tablets er nemlig i USA 399$.