Apples iPad Air 3: nye funktioner spottet

Tredje generation af iPad Air vil byde på et væld af praktiske funktioner ifølge tilbehørsproducent

Apples iPad Air 3: nye funktioner spottet

Står rygterne til troende er der ikke længe til, at iPad Air 3 får sin debut. Men hvor Air 2 ikke ændrede synderligt på formlen, syntes den kommende generation at byde på langt flere praktiske forbedringer end sin forgænger.

Det er igennem den kinesiske tilbehørsportal Alibaba1688 at nye oplysninger om iPad Air 3 er dukket op. Det skriver macrumors.com.

Her ses, hvordan et tredjeparts-cover til den kommende iPad rummer udskæringer til flere features såsom firedobbelte højtalere, en LED-flash til bagkameraet og en magnetisk port til smart-tilbehør som tastatur eller dock.

Se også: Bedste værksted til iPad Air 3

Arver flere funktioner fra iPad Pro

Det tegner et billede af, at iPad Air 3 vil arve flere af de nye funktioner fra den dyre iPad Pro, og klemme dem ned i et mindre og slankere format. Hvorvidt den bliver kompatibel med Apples dedikerede tegneredskab, Pencil, er fortsat uvist.

Apple iPad Air 3 forventes at få officiel debut til et forårsevent omkring midten af marts, hvor den vil få følgeskab af den en mini-iPhone 6 samt et nyt Apple Watch.

Læs også: iPad Pro i Danmark – officiel pris og tilgængelighed

Det lækkede cover til Apple iPad Air 3 viser hvilke nye funktioner den nye iPad får: firedobbelte højtalere, LED flash og en smart-dock.

 

Det sidste nye i sagen

Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 29/1/2016 blev bolden spillet videre med sagen; Apple klar med ny iPad og iPhone til marts – Historien finder du her. Få også seneste nyt om emnet her.