Bil Magasinet kommer på iPad
Den længe ventede iPad har endelig ramt Danmark, og nu begynder danske magasiner at have læsestof klar til iPad-ejerne.
Der findes allerede nogle danske magasiner til iPad som for eksempel Illustreret Videnskab og Nordjyske Medier.
Og nu lancerer Bil Magasinet også en version til iPad.
Indeholder mere
Magasinet kan dog ikke hentes i iTunes endnu, da det er op til Apple, hvornår det bliver tilgængeligt.
Bil Magasinet skriver, at de har afleveret magasinet i fredags, og at det skulle blive tilgængeligt inden 14 dage.
Du skal betale den fulde magasinpris, hvis du vil have iPad-udgaven, der dog indeholder alle de redaktionelle sider fra det trykte magasin, og også både videoer, ekstra links og flere fotos end i det elektroniske magasin.