Disse 36 Samsung-mobiler og tablets får Android 8.0 Oreo
Ligesom mange andre producenter af Android-smartphones, er Samsung ikke meget for at røbe, hvilke smartphones og tablets der opgraderes til Android 8.0 Oreo – og i så fald hvornår.
Samsungs tyrkiske afdeling har dog tidligere afsløret, at udrulningen begynder i starten af 2018, og nu er en komplet liste over hvilke enheder Samsung vil opgradere til Oreo blevet lækket. Det er den kinesiske Samsung-tipster Ice Universe, som har lækket et billede i et opslag på det kinesiske sociale medie.
Læs også: Samsung: Android 8.0 Oreo klar i starten af 2018
Normalt er der store usikkerheder forbundet ved sådanne lækkede informationer, men lige netop tipsteren Ice Universe er en af de få personer, som har for vane at ramme plet, når det kommer til Samsungs planer. Han var også den første til at lække hands on-billeder af Samsung Galaxy S8, og han ramte også plet med tidlige pressefotos af Galaxy Note 8. Senest har han også afsløret flere detaljer om den kommende Galaxy S9.

Hvis ovenstående billede med den lange liste af enheder, som opgraderes til Oreo, kan tages for gode varer, så er altså lidt at se frem til. Med hele 36 enheder er Samsungs liste nemlig den suverænt største blandt Android-producenterne. Der er dog også hele syv forskellige serier, som skal holdes opdateret.
Galaxy S-serien:
Galaxy Note-serien:
Galaxy A-serien:
Galaxy On-serien:
|
Galaxy Tab-serien:
Galaxy J-serien:
Galaxy C-serien:
|
De første Samsung-mobiler, som opgraderes til Android 8.0 Oreo, må formodes at være Galaxy S8 og S8+ – og muligvis Galaxy Note 8. I hvert fald er Samsung allerede nu i fuld gang med at betateste Oreo til netop Galaxy S8 og S8+ – præcis ligesom Samsung gjorde det sidste år med S7 og S7+. Hvis udrulningen foregår som sidste år, bør vi altså få opdateringen at se til Galaxy S8 og S8+ i Danmark i løbet af 1. kvartal 2018.
Læs også: Galleri: Sådan ser Samsungs udgave af Android 8.0 Oreo ud
Det er også værd af bemærke, at fire af modellerne på listen endnu ikke er blevet lanceret. Der er tale om 2018-udgaverne af Galaxy A3, Galaxy A5 og Galaxy A7 og Galaxy så Galaxyy C10. Disse lanceres altså med Android 7.1.1 Nougat og opdateres så senere.