iPad 3 måske på markedet i februar 2012

Leverancer fra underleveradører til Apple, tyder på, at den nye iPad 3 er lige om hjørnet.

iPad 3 måske på markedet i februar 2012

Det flyder med rygter på internettet om mobiltelefoner, iPads og meget andet. Nogle bliver pustet meget op, mens andre hurtigt går i sig selv igen.

Rygterne har længe ville vide, at Apple arbejdede på en iPad 3, og endnu flere rygter har spekuleret i, hvornår den kommer på markedet.

Flere analytikere og medier har nu fundet en mere sikker måde, at gætte på en mulig udgivelsesdato. Ved at se på underleverandørernes leverancer til Apple, kan man nemlig med lille usikkerhed forudsige en mulig markedsføringsdato.

Ifølge Forbes, har analytiker Richard Garner analyseret de asiatiske underleverandører, og ud fra denne analyse, gætter han på, at iPad 3 kan komme på markedet allerede i februar 2012.