iPad Mini med Retina-skærm kommer sidst på året
Ifølge NPD DisplaySearch kommer Apple med en opdateret version af iPad Mini hen mod slutningen af 2013, skriver CNET.com. Den kommende mini-iPad vil have Retina skærm.
Lørdag fortalte Richard Shim fra NPD DisplaySearch, at der ligeledes er planlagt en iPad Mini til første kvartal af 2014. Denne skulle så have både Retina skærm og opdateret processor.
– iPad Mini – lille og god (produkttest)
Om disse oplysninger holder vand må tiden vise, et faktum er dog, at iPad Mini i den aktuelle version har en skærm, der ikke kan måle sig med skærmene i de store iPads.