OnePlus Pad kan snart blive en realitet

OnePlus Pad kan være navnet på selskabets første tablet og den siges at blive lanceret den 7. februar sammen med OnePlus 11.

OnePlus Pad kan snart blive en realitet

Der har efterhånden længe været rygter om en tablet fra OnePlus og nu kan det endelig være, at OnePlus Pad rent faktisk kommer – det lyder et rygte i hvert fald.

OnePlus 11 bliver lanceret globalt den 7. februar – den blev allerede lanceret i januar til det kinesiske marked, så vi ved, hvad vi har i vente, når den kommer til Danmark.

Også OnePlus Buds Pro 2 kommer til at sende dagens officielle lys på denne dato. Det samme gør sig gældende for et OnePlus Keyboard  samt et 65″ OnePlus TV – sidstnævnte produkt er dog formentlig kun til det indiske marked.

Se også: Priser på tablets

OnePlus Pad tablet – billig eller premium?

En Twitter-profil ved navn @yabhishekhd, som oplyses at være en ret pålidelig kilde, siger i hvert fald, at OnePlus Pad tabletten bliver lanceret den 7. februar sammen med ovennævnte produkter.

Der er ingen specifikationer at arbejde ud fra, så vi må vente og se an, hvilken vej OnePlus går med en tablet. Bliver det en billig og lettere skrabet model til entry-segmentet eller bliver det en dyrere premium-model, der skal konkurrere med de bedste tablets fra Apple og Samsung?

Følg med her på mobilsiden.dk, hvor vi naturligvis dækker lanceringen den 7. februar.