Samsung Galaxy Tab S10 FE: Billig tablet med kæmpe skærm

Samsung er på vej med to nye tablets i FE-serien, hvor man typisk får meget for pengene. Se seneste rygter om Samsung Galaxy Tab S10 FE.

Samsung Galaxy Tab S10 FE: Billig tablet med kæmpe skærm

Samsung nærmer sig angiveligt en lancering af to nye tablets: Samsung Galaxy Tab S10 FE og Tab S10 FE+. Vi tager her et kig på de seneste rygter.

Se også: Top 5: De absolut bedste tablets

De bedste tablets til prisen?

Samsungs kommende Galaxy Tab S10 FE ser lovende ud, hvis altså prisen bliver attraktiv. Det er i hvert fald hvis man skal tro på de rygtede specifikationer.

Samsung Galaxy Tab S10 FE får en 10,9″ IPS LCD-skærm med en høj opløsning og en opdateringsfrekvens på 90 Hz.

Dertil lanceres en Tab S10 FE+, der vil friste dem, der gerne vil have en tablet med en enorm skærm. Galaxy Tab S10 FE+ får en skærm på 13,1-tommer med 90Hz opdateringshastighed.

Begge skærme har en lysstyrke på op til 800 nits og understøtter stylus-input via Samsung S Pen, som følger med.

Som forventet er Tab S10 FE-serien udstyret med Samsungs Exynos 1580-chipsæt sammen med 8 GB RAM og 128/256 GB lagerplads. Begge tablets understøtter microSD-kortudvidelse.

Tab S10 FE får et batteri på 8.000 mAh, mens Tab S10 FE+ får en større celle på 10.090 mAh. Begge understøtter 45W-opladning og er IP68-klassificeret mod vand og støv.

Alt i alt ser de to kommende tablets altså lovende ud, selvom man kunne have ønsket en AMOLED-skærm fremfor LCD.

Priser på Samsung Galaxy Tab S10 FE

Hvad forventes Samsung Galaxy Tab S10 FE at koste? Vi forventer, at prisen vil være nogenlunde den samme som forgængerne, Galaxy Tab S9 FE.

Det betyder, at priserne vil starte omkring 4.299 kr. I øjeblikket kan man få en Galaxy Tab S9 FE fra under 2.900 kr.

Alternativer

Vil du gerne have en tablet i høj kvalitet, som samtidig ikke koster en bondegård? Vi har fundet frem til de bedste tablets til en overkommelig pris herunder.

Top 5: Bedste tablet til prisen