Samsungs prisstærke tablets er nu på vej i butikkerne
Samsung har netop annonceret at deres nye tablet serie, Galaxy Tab 2 er på vej i de danske butikker.
Galaxy Tab 2 findes i flere varianter, en 7.0 og en 10.1. Den største forskel er skærmstørrelsen.
Derudover kommer de i to farver samt i en Wi-Fi udgave samt en Wi-Fi + 3G version. Både 7.0 og 10.1 tommer produkterne kan fås i Titanium sølv, eller i hvid.
Prisen er i den billige ende og de vejledende udsalgspriser er som følger. Galaxy Tab 2 7.0 Wi-Fi koster 1.999 kroner, Wi-Fi + 3G koster 2.799 kroner.
Galaxy Tab 2 10.1 Wi-Fi koster 2.899 kroner, Wi-Fi + 3G koster 3.599 kroner. Alle modeller og varianter kommer med Android 4.0 direkte fra salgspakken.