Smæk din iPad på køleskabet
Der er formodentlig mange mennesker, undertegnede indbefattet, der slæber iPad’en med i køkkenet for at se film, tjekke mails, Facebook eller bruge iPad’en som opskriftsbog.
Og selvom der findes mange praktiske holdere dedikeret til formålet, så er vi særligt glade for denne praktiske gadget, der er genial, når man har begrænset råderum og bordplads i køkkenet.
Den iPad-venlige sag hedder Fridgepad og er en magnetisk holder, du kan smække din iPad i og derefter på køleskabet eller andre
magnetglade overflader.
Udover fordelen ved at spare bordplads, risikerer din elskede gadget heller ikke at få madrester, dej, mel og andet ubehageligt på sig.
Fridgepad skulle kunne bruges med både den første version af
iPad samt iPad 2 og kan erhverves til den nette sum af 359 kroner hos f.eks. www.coolstuff.dk.