Tablet-drømme opgives af boghandlerkæde

Barnes & Noble, kæmpe stor boghandlerkæde, har netop droppet planerne om at udvikle deres egen tablet.

Tablet-drømme opgives af boghandlerkæde

Den store boghandlerkæde, Barnes & Noble, har droppet deres planer og drømme om udviklingen af deres egen tablet, Nook. Det skriver DR.dk.

I slutningen af sidste årti var de ellers med fremme på tabletmarkedet med den sort/hvide e-bogslæser Nook, som dengang konkurrerede mod Amazons Kindle og Sonys Reader.

E-bøgerne er langt mere populære i den engelsksprogede del af verden, hvor omkring 20 procent af bogmarkedet skønnes at være e-bøger, og mange andre lande kom først rigtigt med da Apple i 2010 lancerede deres første iPad og ”boghandlen” iBooks.

Dengang meldte Amazon og Barnes & Nobles sig ind i kampen med henholdsvis Kindle Fire og Nook Color, som var fuldblods tablets med farveskærme med Google Android, som styresystem.

 – Apple sidder på 25 procent af ebogsmarkedet

Konkurrencen er nu blevet så stor, at Barnes & Nobles har valgt at trække stikket ud af Nook. Nook er et selvstændigt selskab under Barnes & Noble, hvor blandt andet Microsoft har en ejerandel. De har i det forgangne regnskabsår tabt 475 millioner dollars på den hårde konkurrence på tabletmarkedet.