TDC samler tv, telefoni og bredbånd

Aktuelt har TDC markedets billigste alt-i-en løsning til hjemmet. Men inden for få år, prisen være markant anderledes.

TDC samler tv, telefoni og bredbånd

Markedet for tv er under forandring i Danmark. I takt med det analoge sendenet slukkes senere på året, og Boxer nu reklamerer for deres tv-pakker, gør selskaberne klar til krig.

Viasat har tidligere introduceret deres Danmarkspakke og nu følger TDC. Konceptet hedder “triple play” hvor tv, telefoni og bredbånd samles i ét produkt.

I TDC’s tilfælde er navnet TDC HomeTrio. Pakken indeholder TDC TV med 27 tv-kanaler inklusive funktioner som spole, pause og optage. Internetadgang på op til 20 mbit/s og bredbåndstelefoni. Sidstnævnte kan bedst beskrives, som en fastnetlinie, der kører via internettet fremfor det almindelige telefonnet.

Prisen er 465,5 kroner om måneden. Oveni dette skal lægges forbruget på telefonen.

Sammen med HomeTrio giver TDC mulighed for at tilkøbe mobilabonnementet TDC Simply og mobilt bredbånd (Bredbånd-2-Go). Disse vil så indgå på den samlede regning.

Ønsker man ikke TDC TV, kan produktet HomeDuo vælges. Indholdet er det samme som i HomeTrio, blot med den forskel at tv-løsningen er udeladt. Prisen er 299 kroner om måneden.

Hård konkurrence

Tilbudet fra TDC er umiddelbart prismæssigt interessant men er kun en smule billigere end en tilsvarende tripleplay-løsning fra Telia. Prisforskellen er ifølge TDC’s egne oplysninger 121 om måneden.

Teleanalytiker John Strand fra Stand Consult mener konkurrencen over tid bliver endnu hårdere med lavere priser til følge.

 – “I løbet af to til tre år vil vi komme ned på et prisniveau som i Frankrig. Hvis nogen siger, at konkurrencen er hård nu, så har de ingen anelse om, hvad der er i vente. Reelt er det sådan, at det billigste tilbud i dag ikke længere kan svare sig at købe i morgen”,  siger John Strand til Politiken.dk

En læser bosat i Paris har adgang til 643 tv-kanaler, 10 Mbit/s bredbånd og gratis telefoni til fastnet kun 223,50 kroner om måneden. En pris analytikeren ikke mener er urealitisk at nå i Danmark.

Aktuelt kan TDC HomeTrio leveres med 10 Mbit/s internetforbindelse i cirka 75 procent af husstandene i Danmark.

Læs også
Vi har testet TDC TV
YouSee HD-boks (produkttest)

Historien følges op

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på tematikken. mobilsiden kørte videre med bolden. 26/11/2008 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med historien; Samsung i8510 Innov8 – del 3 (produkttest)Klik her for at læse artiklen.. Tjek også seneste nyt om emnet her..