Galaxy-salget styrtdykker med 16 procent i Q2

Flere tech-kategorier hos Samsung oplever faldende salg, men det opvejes mere end rigeligt af selskabets chip-salg.

Galaxy-salget styrtdykker med 16 procent i Q2

Samsung Electronics forventes at offentliggøre selskabets kvartalsrapport for Q2 2022 senere på ugen. Analytikerne forventer en stigning på 15,6 procent i driftsresultat sammenlignet med samme periode sidste år.

Flere tech-kategorier i frit fald hos Samsung

Stigningen kommer trods det faldende salg af forbrugerelektronik. Salget af Samsungs Galaxy-smartphones falder til et forventet salg på 61 millioner enheder i perioden april-juni, hvilket er et fald på 16 procent sammenlignet med kvartalet inden. Det giver 2,6 trillioner sydkoreanske won i driftsresultat. Det svarer til cirka 14,58 milliarder kroner i profit fra smartphone-salget.

Samsung oplever også en lavere efterspørgsel på skærme, og forventes at ramme et driftsresultat på en trillion won, cirka 5,6 milliarder kroner, hvilket er et fald fra 1,3 trillioner won sidste år.

Et endnu større fald indkasserer hvidevarer til hjemmet, der halveres til 500 milliarder won, svarende til 2,8 milliarder kroner.

Se også: Sammenlign priser på Samsung-telefoner

Chip-salget løfter Samsungs samlede resultat

Samsung salg af chips mere end opvejer dog for den lavere efterspørgsel på forbrugerelektronik. Analytikerne forventer en stigning på 42 procent og en omsætning på cirka 71,5 milliarder kroner.

Salget af DRAM-chips steg med 9 procent, og efterspørgslen på NAND flash-chips er steget med 2 procent i forhold til sidste år.

Totalt set forventes Samsung at have et salg og omsætning i Q2 på 426,3 milliarder kroner i Q2 2022 , hvilket er en en stigning på 20,5 procent.

Driftsresultatet ventes dermed at lande på cirka 85 milliarder kroner, en stigning på 15,6 procent i forhold til Q2 2021.

Se også: Hvad laver Samsung?