Tyskland giver mulighed for hårdere kurs Apple

De tyske myndigheder klassificerer nu Apple som en virksomhed, der kan være konkurrencebegrænsende på tværs af markeder.

Tyskland giver mulighed for hårdere kurs Apple

Den tyske myndighed, Bundeskartellamt, har klassificeret Apple som et selskab med ”enestående betydning for konkurrence på tværs af markedet”.

Den klassificering skal Apple ikke være tilfredse med, for den kan åbne op for tiltag fra myndigheden mod Apple, når det gælder sager om konkurrencebegrænsende adfærd.

Bundeskartellamt er en uafhængig konkurrencemyndighed, hvis opgave er at beskytte konkurrencen i Tyskland med henblik på at give en sund markedsøkonomi.

Se også: Hvordan tjener Apple sine penge?

Apple underlægges nye digitale regler

I en udmelding forklarer Bundeskartellamt sin beslutning, der betyder, at Apple og selskabets datterselskaber er underlagt de digitale regler, der indførtes i begyndelsen af 2021. De gør det muligt for myndigheden at agere hurtigt og mere effektivt mod konkurrencebegrænsende adfærd.

Reglerne retter sig mod store digitale selskaber, der dækker flere sektorer, og gælder allerede for Googles moderselskab Alphabet, Meta Platforms og Amazon.

Bundeskartellamt er i gang med at undersøge Microsoft for at bestemme om også de skal være underlagt de strammere regler.

Se også: Billig iPhone

Apple er økonomisk magtposition på alle markeder

Præsident for Bundeskartellamt, Andreas Mundt, fortæller, at Apple har en økonomisk magtposition, der omfatter alle markeder, og som giver virksomheden handlemuligheder, der ikke i tilstrækkelig grad er muligt for de fleste af selskabets konkurrenter.

Han tilføjer, at efter bestemmelsen om klassificeringen, så kan de tyske myndigheder specifikt gribe ind der, hvor konkurrencen er i fare, og effektivt forhindre konkurrenceforvridende adfærd.

Myndigheden er allerede i gang med at undersøge Apples policy for app-tracking. Indtil videre er der imidlertid ikke bestemt noget om yderligere tiltag mod selskabet.