Zornitsa Radkova-Lund bliver ny CFO i Telia
Zornitsa Radkova-Lund, 41 år, tiltræder som CFO for Telia Danmark fra den 1. september. Hun tager dermed over efter Fredrik Nissen, der har været CFO hos Telia i cirka halvandet år. Det oplyses ikke, hvorfor Fredrik Nissen fratræder sin stilling. Vi har spurgt Telia, men de svarer, at de ikke kan oplyse det.
Zornitsa Radkova-Lund kommer fra en stilling som Head of Business Performance i Telia Norges privatforretning. Hun har arbejdet i telebranchen i 13 år og har mere end 10 års erfaring fra ledende finansroller, blandt andet hos medicinalvirksomheden Alliance UniChem Norway AS i 2002.
Zornitsa Radkova-Lund skal realisere Telias nye strategi
Thomas Kjærsgaard, administrerende direktør i Telia Danmark, ser frem til at Zornitsa bliver en del af ledelsen i Telia Danmark og beskriver hende som en forretningsorienteret leder med stor erfaring med at drive og udvikle stærke finansteams. “Telia Danmark er i gang med en stor forretningstransformation, der understøtter vores treårs-strategi. Finansteamet skal fremover spille en endnu mere central rolle i tæt samarbejde med alle dele af forretningen. Hun er den helt rigtige profil til at lede denne udvikling”.
Zornitsa Radkova-Lund vurderer, at det danske telemarked er stærkt konkurrencepræget, hvilket stiller høje krav til finansfunktionens samarbejde med forretningen. “Jeg ser frem til at bringe mine finansielle, kommercielle og ledelsesmæssige kompetencer i spil, for sammen med finansteamets kolleger at bidrage til realiseringen af Telias ambitiøse strategi”.
Se også: Nyheder om telebranchen
Flere nyheder i sagen
Efterfølgende kom der nyt om emnet. Lasse Olsen kunne ikke slippe historien. Allerede d. 24/8/2021 publicerede vi en opfølgning med artiklen; Telia klar med miljømærkning af mobiltelefoner – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Vi følger op på emnet. Se seneste nyt her.