3 indgår samarbejde med spiltrænings-platformen GamerzClass

Er man kunde hos teleselskabet 3, så bliver det nu billigere at blive bedre til de mest populære computerspil. Lær fra nogle af de bedste spillere i FIFA, Dota 2, League of Legends eller Counter-Strike: Global Offensive.

3 indgår samarbejde med spiltrænings-platformen GamerzClass

Spiller du FIFA, Dota 2, League of Legends eller Counter-Strike: Global Offensive og vil gerne blive bedre, så er iværksættervirksomheden GamerzClass et godt sted at starte. GamerzClass er en abonnementsbaseret onlineplatform, hvor man kan forbedre sit spil, og med et abonnement hos 3, så kan man få rabat.

Se også: Nyheder om gaming

Kan du finde din vej rundt i e-sportsmiljøet, så kender du sikkert navne som Fnatic, Johan ”N0tail” Sundstein og Andreas Franck ”Cr1t” Nielsen. Det er nogle af de navne, som har udviklet materialet til GamerzClass. Mere præcist er GamerzClass onlineplatform med unikt træningsmateriale og videokurser i netop de fire e-sportsspil, der er blandt de mest populære herhjemme. Med et abonnement på GamerzClass, så kan man altså forvente at lære fra de bedste og dermed selv blive bedre – og ikke mindst indgå i et globalt fællesskab med 175.000 ligesindede spillere, hvoraf godt syv procent er danskere.

“Markedet for online-gaming og e-sport er i hastig vækst, og det bliver kun større i de kommende år, i takt med at 5G vinder udbredelse. Mobilt bredbånd via 5G vil med sin ekstremt lave svartid gøre gaming tilgængeligt for en lang større målgruppe end tidligere, ligesom det vil skabe flere muligheder inden for cloud-baseret gaming og Virtual Reality. Vi mærker allerede nu en øget interesse for gaming fra vores kunder, og derfor er vi meget glade for samarbejdet med GamerzClass. Og så er det som altid en fornøjelse for os at kunne hjælpe en handlekraftig iværksættervirksomhed med at slå igennem og nå ud til flere danskere,” siger Jesper Bennike, der er direktør for 3’s privatmarked.

Se også: Mobilabonnementer hos 3

Billigere abonnement på GamerzClass

Den abonnementsbaserede spiltrænings-platform koster normalt 62 kroner per måned, per spil man ønsker træningsmateriale til. Er man kunde hos teleselskabet 3, så kan man nu få det hele lidt billigere. Kunder hos 3 kan som noget helt eksklusivt købe et samlet abonnement med adgang til alt træningsmateriale til alle fire spil for 89 kroner per måned. Det såkaldte ”all-access pass” koster normalt 249 kroner per måned.

“3 er vores første store danske samarbejdspartner, så det er en vigtig dag for os. 3’s kunder er kendt for at være digitale frontløbere, som ikke er bange for at kaste sig ud i ny teknologi eller teste nye tjenester, så for os er det et oplagt match. I dag befinder en stor del af vores kundegruppe sig i udlandet, men vi håber, at vi med hjælp fra den eksponering, samarbejdet med 3 giver os, kan nå endnu længere ind på det danske marked,” siger Jonas Rosbech, der er medstifter af GamerzClass.

GamerzClass har mere end 175.000 registrerede brugere, hvoraf de 7.000 er betalende brugere. Selskabet blev grundlagt i 2018 med tre kurser, men i dag har GamerzClass 50 kurser, og nye bliver føjet til hver måned.

Se også: Nyheder om teleselskaber og netværk

Mere til historien

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald har holdt fast i temaet. 11/3/2021 pustede redaktionen nyt liv til historien med artiklen Test af ASUS ROG Phone 5 – mere end blot powerKlik her for at læse artiklen.. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..