Bibob fik ret til Bibop
Bibob er et ofte nævnt teleselskab i medierne. De har fået god respons, så hvorfor ikke nyde godt af det?
Denne positive omtale har ført til, at en snylter har oprettet et domæne ved navn bibop.dk . Domænet ligger ret tæt op af Bibobs, og ved nærmere undersøgelse viser det sig, det er oprettet nøjagtig samme dag, som offentliggørelsen af Bibobs navn. Indehaveren af det navnebeslægtede domæne er en person, som via sitet reklamerer for bornholmske ferieboliger, skriver Comon.dk
Ligheden mellem de to domæner er nu endt med, at klagenævnet har bedt bibop.dk om at overdrage deres domæne til teleselskabet Bibob, da det er i strid med god domæneskik.
Efterfølgende har domainpiraten frivilligt, også overgivet domænenavnene beebop.dk og bipbåt.dk til teleselskabet.