Drop fastnet og spar 50% – mobilen er billigst
Fastnettelefoni er for dyrt. Det dokumenteres af Ekstra Bladet, der sammen med Torben Rune fra rådgivningsfirmaet Netplan, har regnet på priserne ud fra nogle testpersoner.
Beregningerne tager udgangspunkt i, at man dropper en kombination af fastnet og mobil i hjemmet, og overgår til ren mobiltelefoni. En af testmodellerne sparede over 8000 kroner om året ved, at smide fastnettelefonen på porten. Udlandstelefoni er det eneste sted, hvor fastnet stadig vinder over mobilen.
TDC modsiger ikke avisens artikel. Men bekræfter at fastnet er forholdsvis dyrt.
– “Det har jeg ikke noget problem med, for jeg synes, at vi leverer de bedste produkter. Vi konkurrerer på kvalitet”, siger TDCs markedsdirektør Jesper Bjerre.
Konklusionen i Ekstra Bladet er ikke specielt overraskende. Nærværende redaktion er tidligere kommet frem til samme konklusion. Ved et normalt forbrug, er selv ip-telefoni i mange tilfælde dyrere at anvende, end mobilen.
På landets officielle beregningsside Teleprisguide.dk, udgivet af IT- og Telestyrelsen, kan du selv beregne dit forbrug.