Ingen kompensation til Oister-kunderne for kæmpenedbrud

Oister-kunderne kunne ikke bruge deres telefon tirsdag på grund af et stort netværksnedbrud hos 3, men der er intet plaster på såret.

Ingen kompensation til Oister-kunderne for kæmpenedbrud

Tirsdag var det mere end træls at være telekunde hos 3, der oplevede et kæmpe nedbrud, i en stor del af deres mobilnet.

3’s eget lavprisselskab Oister, der benytter samme netværk som 3, blev ved samme lejlighed også lagt ned.

Men selvom kunderne i moderselskabet 3 har fået kompensation i form af én times gratis taletid til talekunderne, og 5 GB ekstra data til brugerne af mobilt bredbånd, er der ikke noget at komme efter, for dem som har et Oister SIM-kort i mobilen.

– “Kunderne hos Oister får ikke kompensation for nedbruddet. Oister er et lavprisselskab, som i forvejen har meget konkurrencedygtige priser. Det er derfor ikke muligt at yde kompensation,” siger kommunikationschef Stine Green Paulsen fra 3 til Mobilsiden.dk.

3s netværk gik i sort som følge af en række uheldige omstændigheder, der startede med et strømsvigt på centralen i Sverige.

Læs også:
Baggrund: Derfor gik 3s netværk i sort 

Opfølgning på historien

Siden redaktionen kørte opslaget er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik videre med historien. d. 31/3/2011 gik vi videre med temaet i sagen Priskrig: Oister er ny vinder af lavpris-telefoni – Den kan læses her. Tjek også seneste nyt om emnet her..