Kathrine Brockdorff Heiberg er ny netværksdirektør hos Telenor

Kathrine Brockdorff Heiberg får ansvaret for at sikre, at Telenors netværk er både stabilt og fremtidssikret som ny netværksdirektør.

Kathrine Brockdorff Heiberg er ny netværksdirektør hos Telenor

Telenor Danmark har per 15. april 2025 udnævnt Kathrine Brockdorff Heiberg til Director, Head of Network. I rollen får hun det overordnede ansvar for selskabets netværksinfrastruktur, som Telenor ikke overraskende beskriver som en “forretningskritisk søjle” i en branche præget af hastig digitalisering og stigende krav til oppetid, sikkerhed og skalerbarhed.

Kathrine Brockdorff Heiberg vender tilbage til Telenor efter en periode som ledende figur i Det Nordjyske Mediehus, hvor hun havde ansvar for IT & Udvikling.

Får ansvar for sikre et stabilt og fremtidssikret netværk

Tidligere har hun været ansat hos Telenor fra 2018 til 2021 og bringer nu både erfaring med digital transformation og en stærk strategisk profil med sig tilbage.

“Vi skal sikre et netværk, der både er stabilt i dag og klar til fremtidens behov. Det kræver klare prioriteringer og et tæt samspil mellem teknologi og brugeroplevelse,” siger Heiberg.

Se også: 5G-netværk i Danmark

Ansættelsen er vigtig for Telenor

Teknologidirektør Louise Haurum roser ansættelsen og peger på Heibergs kombination af teknisk indsigt og forretningsforståelse som en vigtig styrke i arbejdet med at videreudvikle Telenors netværk.

Ansættelsen signalerer Telenors ambition om at fastholde og styrke sin position i et marked med stadig højere krav til netværkets driftssikkerhed og ydeevne.

Se også: Nyheder om teleselskaber