Se hvilken dækning teleselskaberne har i EU-landene

Der er stor forskel på, om dit teleselskab lader dig roame på 3G eller 4G, når du bruger mobildata i EU-landene. Se dit teleselskabs dækning i udlandet her.

Se hvilken dækning teleselskaberne har i EU-landene

Når du rejser sydpå i løbet af sommerferien og roamer i EU-landene, er det ikke helt uden betydning, hvilket teleselskab du har hjemme i Danmark, hvis du vil have god dækning. Alt efter hvilket teleselskab du har i Danmark, vil du nemlig have forskellig dækning i udlandet, da de danske teleselskaber lejer sig ind på forskellige operatørers netværk – noget som Mobilsiden omtalte i går.

Uanset om du har 3, Telia, YouSee, Telenor eller et femte teleselskab, vil du altid være garanteret som minimum 3G-dækning, men der er til gengæld store forskelle i den dækning, som teleselskaberne tilbyder på 4G-mobilnettet i de 30 lande udover Danmark, som indgår i EU’s nye roamingregler.

Hvor det er nemt at finde teleselskabernes dækning i Danmark, er disse informationer noget sværere at finde om dækningen i udlandet. Ved forskellige tilgængelige oplysninger (se kilder nederst i artiklen) er det dog lykkedes Mobilsiden at sammenstykke et komplet overblik over, om teleselskaberne tilbyder 3G eller 4G i de forskellige EU- og EØS-lande, hvor det er muligt at roame uden ekstraudgifter.

Læs også: Stor forskel på i hvilke EU-lande du kan bruge 4G

Nedenfor kan du derfor se en liste over, hvordan de større danske teleselskabers dækning af 3G og 4G i udlandet ser ud. Det skal bemærkes, at nedenstående tabel kun omfatter de 31 lande, som er omfattet af afskaffelsen af roamingafgifterne. Flere af teleselskaberne tilbyder 4G i lande uden for EU og EØS-samarbejdet, men disse er ikke medtaget for overblikkets skyld.

Derudover skal det også bemærkes, at der kan være mange lokale faktorer, der spiller ind på den faktiske netværksforbindelse, der er til rådighed i netop det område, hvor du måtte befinde dig i udlandet. Der kan eksistere god 3G-dækning lige såvel som der kan eksistere dårlig 4G-dækning. Med det sagt kan du herunder se, hvor du kan få 4G i udlandet.

  3
Oister
Plenti
Telia
Call me
Telenor
CBB Mobil
YouSee
Fullrate
TELMORE
TDC Erhverv
Belgien 3G 4G 4G 4G
Bul­garien 4G 4G 4G 4G
Cy­pern 4G 4G 4G 3G
Dan­mark 4G 4G 4G 4G
Est­land 3G 4G 4G 4G
Fin­land 3G 4G 4G 4G
Fran­krig 4G¹ 4G 4G 4G
Græk­en­land 4G 4G 4G 4G
Holland 3G 4G 4G 4G
Ir­land 3G 4G 4G 4G
  3
Oister
Plenti
Telia
Call me
Telenor
CBB Mobil
YouSee
Fullrate
TELMORE
TDC Erhverv
Is­land 4G 4G  4G 4G
Itali­en 4G 4G  4G 4G
Kroati­en 4G 4G  4G 4G
Let­land 4G  4G 4G 4G
Liechten­stein 3G  4G 4G 4G²
Li­tauen 3G  4G 4G 4G
Lux­em­bourg 3G  4G 4G 4G
Mal­ta 3G 4G 4G 4G
Norge 3G 4G  4G 4G
Pol­en 4G  4G 4G 4G
  3
Oister
Plenti
Telia
Call me
Telenor
CBB Mobil
YouSee
Fullrate
TELMORE
TDC Erhverv
Por­tu­gal 3G 4G  4G 4G
Ru­mæ­ni­en 3G 4G  4G 4G
Slo­va­ki­et 3G 4G  4G 3G
Slo­ve­ni­en 3G 4G  4G 4G
Spa­nien 4G 4G  4G 4G
Stor­bri­tan­ni­en 4G 4G  4G 4G
Sverige 4G 4G  4G 4G
Tjekkiet 3G 4G  4G 4G
Tysk­land 4G 4G  4G 4G
Un­garn 3G 4G  4G 4G
Østrig 4G 4G  4G 4G
¹ Først fra 31. juli 2017
² Først fra 1. august 2017

Kilder: 3.dk, 3 (presse), Plenti kundeservice, Plenti (presse), Telia.dk, Telia (presse), Telenor.dk, Telenor (presse), TELMORE.dk, YouSee.dk, TDC Group (presse), Fullrate kundeservice

Sidste nye om temaet

Historien var ikke død. mobilsiden kunne ikke lade være. 9/6/2017 samlede vi op på historien og publicerede en ny vinkel på temaet Sonys vilde Android-projektor Xperia Touch kommer til DanmarkKlik her for den efterfølgende artikel.. Læs også seneste nyt om emnet her.