TDC: Opdater ikke til iOS 7
iOS 7 har i gennem længere tid været ude i beta-version, for at udviklere kunne tilpasse deres applikation til den nye udgave af iOS-styresystemet.
Alligevel er det ikke lykkedes TDC, at blive klar med nye udgaver af deres apps til iOS. Det betyder i korte træk at applikationer som TDC Play og TDC Erhverv ikke fungerer på enheder med iOS 7.
TDC Erhverv benyttes af virksomheder til at foretage videre- og omstilling af opkald, og TDC opfordrer derfor, ifølge Computerworld, brugerne til ikke at opgradere til iOS 7.
Privatkunder med TDC Play er også ramt. Hvis ens iPhone eller iPad er opdateret til iOS 7, vil man for øjeblikket blive præsenteret for en boks, der fortæller, at “TDC Play ikke virker på iOS 7 endnu”, hvis man forsøger at starte applikationen.
Hvor lang tid der går før TDC er klar med nye opdaterede applikationer er endnu uvist.