Telenor giver dobbelt op på data i sommerferien
Danskernes dataforbrug stiger markant, både når vi er hjemme og i udlandet. Fra 2017 til 2018 steg vores dataforbrug i udlandet med hele 30 procent. Derfor har Telenor nu valgt at give alle deres eksisterende kunder, og nye kunder, en dobbelt så stor datapakke hele sommerferie.
Det betyder at i perioden 3. maj til 15. august får man dobbelt så meget data, som kan bruges både i Danmark og i udlandet. Telenor har roamingaftaler med 39 europæiske lande og 8 lande udenfor Europa. Telenor har indgået roamingaftaler, så de dækker 99% af danskernes rejsemål.
Der bliver stadig frygtet store regninger for brug af data i udlandet, hvilket Telenor forsøger at gøre mere gennemskueligt. Det betyder at de sender en SMS-beskedSMS til kunderne, når de er ved at have nået deres maksgrænse for dataforbrug på ferien.
“Når man er på ferie, skal man helst ikke bekymre sig, men slappe og nyde det. Vi vil gerne give vores kunder tryghed og frihed, så de ikke skal bekymre sig om ekstra regninger, når de kommer hjem fra ferie. Og med dobbelt op på data, giver vi vores kunder ekstra gode mulighed for at tjekke nyheder, bruge de sociale medier, streame et afsnit af deres ynglings serie eller dele billeder mens de er på ferie, Vi vil gerne vænne vores kunder til at bruge telefonen på ferien, som de gør derhjemme,”
Siger Tor-Arne Fosser, der er markedsdirektør i Telenor.
Telenor har roamingaftaler med 47 lande herunder Tyrkiet, USA og Thailand og dækker 99 procent af danskernes rejsemål.
Dobbelt data skal først aktiveres
Dobbelt op på data kommer ikke helt automatisk, men skal manuelt aktiveres på Telenors hjemmeside. Er du kunde ved Telenor skal du gå ind på Telenor.dk og logge ind på “Mit Telenor”. Herinde kan man aktivere den ekstra datamængde.