Telenor har forlænget med gigant-kunde
Den største telefonikunde i Danmark, den danske stat, har netop forlænget deres aftale med Danmarks næststørste teleselskab Telenor. Dermed er de nu eneleverandør af telefoni til staten indtil udgangen af 2013.
Tilbage i oktober 2010 vandt Telenor Økonomistyrelsens store telefoniudbud, som betød de kunne fortsætte som eneleverandør af mobil- og fastnettelefoni til de omkring 160.000 ansatte i staten. Aftalen dengang løb i to år, men med muligheden for at forlængelse to gange ét år.
Telenor har netop udsendt en pressemeddelelse om, at denne forlængelse nu er indgået mellem parterne, så aftalen nu ælder indtil den 31. december 2013.
-”Sidste år rundede vi en milepæl, som statens foretrukne telefonileverandør gennem 10 år, og vi er stolte af, at Danmarks største telefonikunde nu har forlænget aftalen med Telenor,” siger Telenors erhvervsdirektør, Jesper Hansen.
Aftalen er forpligtende for alle statslige institutioner, men også regioner, kommuner og selvejende institutioner, samt Folketinget og Nationalbanken kan gøre brug af aftalen.
-”Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med den danske stat om, at bruge telefoni til at gøre medarbejderne mere mobile og samtidig reducere omkostninger,” siger Jesper Hansen.
Telenor har vundet det statslige telefoniudbud første gang i 2001, genvundet det i 2003, 2007 og 2010.
Emnets videre forløb
Redaktionen kunne ikke gøre andet end at følge op på fortællingen. mobilsiden har holdt fast i temaet. 5/10/2012 pustede redaktionen nyt liv til historien med en ny vinkel på Telenor: 306 netværksforbedringer i 2012 – Historien kan læses her. Det sidste ord er ikke skrevet. Tjek seneste nyt her.