Teleselskaberne fejler i kampen mod SMS-svindel

Teleselskaber mistænkes for at læse med i dine SMS’er og er nu under tilsyn. Imens løser Finland problemet med falske SMS'er effektivt og uden at krænke borgeres privatliv.

Teleselskaberne fejler i kampen mod SMS-svindel

De fire danske teleoperatører TDC NET, Norlys, 3 og Telenor er nu under tilsyn, efter Digitaliseringsstyrelsen har rejst spørgsmål ved deres måde at bekæmpe SMS-svindel på.

I Finland har man løst problemet uden menneskelig overvågning – se hvorfor Danmark bør gøre det samme.

Se også: Google gør det nemt at afmelde SMS-spam

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med teleselskaber

De fire danske teleoperatører TDC NET, Norlys, 3 og Telenor er under tilsyn, efter Digitaliseringsstyrelsen har rejst spørgsmål ved deres måde at bekæmpe SMS-svindel på.

I første halvår af 2025 tog TDC NET, Norlys, 3 og Telenor et nyt AI-drevet SMS-filter i brug. I virkeligheden har ansatte hos teleselskaberne siddet manuelt og vurderet danskernes beskeder – en praksis, der nu undersøges for mulig overtrædelse af teleloven.

Tilsynet skal afdække, hvordan filtreringen er foregået, hvem der har haft adgang til beskederne, og om der er sket ulovlig lagring af SMS’er.

Se også: Snart er det slut med forfalskede telefonopkald

Hvorfor gør vi ikke bare som Finland?

Danmark har i årevis været plaget af stigende mængder SMS-svindel, men de danske teleselskaber er ikke lykkedes ikke med at stoppe bølgen.

Det skyldes dog ikke, at løsningen ikke findes. I Finland er problemet stort set allerede løst. Myndighederne har pålagt teleselskaberne at indføre et system, hvor såkaldte afsender-ID’er såsom “MitID” eller “Nordea” skal være registrerede og verificerede. Hvis en besked kommer fra en uautoriseret afsender, bliver den automatisk blokeret i netværket, inden den når modtagerne.

Resultatet er, at mere end 95 procent af svindelbeskederne bliver stoppet, inden de når brugerne. Det samme gælder i Norge, hvor lignende krav er blevet indført.

I Danmark har man derimod valgt en AI-løsning, der analyserer indholdet, men da filteret har fanget mere, end man ønskede, har medarbejdere hos teleselskaberne manuelt kigget med i danskernes kommunikation.

Det er hverken betryggende for borgernes datasikkerhed eller effektivt i kampen mod svindel.

Kernen i problemet er altså, at de danske myndigheder ikke har stillet samme klare krav til teleselskaberne som i Finland. I stedet burde de danske myndigheder ganske enkelt gøre som i Finland: Bloker alle SMS’er med forfalskede afsender-ID’er og giv godkendelser til legitime afsendere.

Vi behøver ikke opfinde den dybe tallerken, men bare tage telefonen og ringe til Helsinki (og krydse fingre for, at en medarbejder ikke lytter med på sidelinjen).

Se også: Undgå spamopkald med ny iPhone-funktion