Telia lancerer ny TV-boks
Konkurrencen på TV-markedet er eksploderet kraftigt over de senere år, i takt med steamingtjenesternes stigende markedsandel. Bor man til leje eller i andel, er man ofte tvunget ind under den tilhørende antenneforenings aftaler med en TV-udbyder.
Læs også: Telia kunder kan nu tilvælge Eurosport Player
Personligt lider jeg under en aftale med en TV-udbyder som ikke just imødekommer mine behov. Faktisk mener jeg, at den slags aftaler er forældede i forhold til, hvordan markedet ser ud i dag. Et andet problem er ofte, at man bliver tvunget til at have internet eller anden service hos samme udbyder, hvis man også vil købe en TV-pakke. Det er der måske råd for nu. I hvert fald mener Telia at have en løsning der opfylder de behov som forbrugere har i dag.
Telia lancerer således det som de selv kalder for “markedets mest fleksible TV-boks”. I takt med at flere og flere går væk fra traditionelt flow-TV til fordel for for streamingtjenester som Netflix, Viaplay og HBO Nordic, har Telia valgt at samle streamingtjenester og traditionelle TV-kanaler i samme boks. Det er måske set før, og lyder egentlig ikke så banebrydende i første omgang, men der hvor Telia skiller sig ud, er ved at man ikke behøver at købe en internetopkobling for at få Telia TV.
”Telia vil gerne give sine kunder frihed til selv at vælge og gøre det så simpelt som muligt, at være kunde. Derfor samler vi nu streaming og tv i én og samme boks,” siger Gustav Berghog, der er privatkundedirektør i Telia.
Samtidig understreger Gustav Berghog, at Telia stadig holder fast i at sælge Telia TV som såkaldt Over-The-Top-produkt. Det vil sige, at kunder med Telia TV ikke tvinges til også at købe internet hos Telia.
”Hvis du går ind i et supermarked, bliver du jo heller ikke nægtet at købe yoghurt, hvis du ikke samtidig køber seks liter mælk. Det er en uskik blandt danske TV-udbydere. Derfor skal du ikke nødvendigvis være internet-kunde hos Telia for at få adgang til Telia TV og den nye tv-boks. Vi har mange tv-kunder, der enten har arbejdsgiver-betalt internet eller bor i boligforening, hvor de ikke frit kan vælge internetudbyder, ” siger Gustav Berghog.
TV-streaming siden 2015.
Telia lancede Over-The-Top tv, eller i daglig tale bare OTT-tv allerede 2015. Dengang blev det for første gang i Danmark muligt at se tv via app på mobil, tablet og Apple TV. Især på Apple TV er Telia TV-appen populær. De fleste af Telias tv-kunder ser i dag tv via Apple TV eller Chromecast. Alligevel ser Gustav Berghog et potentiale i den nye boks.
”Vi oplever en stor efterspørgsel en løsning, der samler de medier, som danskerne samles om på den store skærm hjemme i stuen. Du kan let og ubesværet tage boksen med dig over hele Europa. Det er plug-and-play, og så har du de samme tv-kanaler og streaming-tjenester på ferien, som du har derhjemme,” slutter Gustav Berghog.
Den nye TV-boks giver udover Telia TV blandt andet adgang til streaming-tjenesterne HBO Nordic og C More, som fås med rabat, hvis du er mobil- eller bredbåndskunde hos Telia.
Fakta om Telia TV.
- Kan tilgås via Telia TV-boks (kan tages med overalt – også i udlandet)
- Kan tilgås via app til både Android og iOS (Apple)
- Kan tilgås via app på Apple TV
- Priserne starter ved 99 kr./måned
- Se eller gense programmer i tv-arkivet
- Muligt at sammensætte sin egen tv-pakke
- Ikke købsbetinget
– det er ikke at krav, at købe fx internet eller mobiltelefoni hos Telia
Videre om temaet
Her finder du efterfølgende nyt og anvisning til de seneste nyheder om emnet. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 6/9/2018 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med nyheden; Telenor og Telias første 5G mobilmast med 1 Gbit/s er klar – Læs her. Emnet dækkes fortløbende af redaktionen. Aktuelle nyheder om Telia finder du her. .