Telmore angriber Oister på prisen
Prisen på mobilt bredbånd er, til kundernes fordel, under pres.
I starten af februar sænkede Oister prisen fra 199 til 169 kroner om måneden, nu følger Telmore så efter og matcher.
– “Efter Oisters prisændring vil vi sende et klart signal til kunderne om, at Telmore mobilt bredbånd ligesom vores telefoni, er enkelt og billigt. Men vi vil også sige til Oister at vi kikker på det her marked og det VIL vi have vores position på også”, siger Allan Christiansen, adm. direktør i Telmore.
Oister: Ingen planer om lavere priser
Telmores prisreduktion får ikke Oister til at ryste på hånden.
– “Jeg synes vi ligger med en skarp pris og iøvrigt dobbelt hastighed i forhold til Telmore. Desuden kan kunderne hente mere data til samme pris og vores netværk er bedre. Derfor har vi p.t. ingen planer om at sænke prisen yderligere”, siger Oister-direktør Kenneth Boye.
Oister mener ikke Telmores produkt er specielt konkurrencedygtigt.
Stadig forskel
Selvom produkterne fra henholdsvis Telmore og Oister prismæssigt matcher, er der stadig forskel.
Telmore giver 1 mbit/sec i downloadhastighed, mens Oister ligger på 2 mbit/sec og er altså på papiret dobbelt så hurtige. Men i modsætning til Oister, så virker Telmores produkt også i udlandet. Dog skal der så betales den høje udlandstakst for dataoverførslerne.
– “Om der står én eller to megabit på dette produkt tror vi ikke er afgørende. Det som tæller er, at man har et budgetprodukt til en lav månedlig ydelse”, siger Telmore direktøren.
Datamængden kunderne kan downloade er også meget forskellige. Telmores kunder kan hente fem gigabyte på en måned, mens Oisters kan hente ti gigabyte.
Læs også
Mobilt bredbånd bliver endnu billigere
På besøg hos mexicaneren (uden hat og Mexico)
Telmore klar med ADSL-bredbånd
Debat om emnet
Klik her…
Telmore har fornuftige priser på mobiltelefoni, streaming & telefoner
Det videre forløb om Oister
Få den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om emnet. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. Efterfølgende d. 4/2/2009 bragte vi en sag med fokus på Oister mobilt bredbånd (produkttest) – Du finder den her. De seneste nyheder om temaet kan du læse her.