Telmore: Frank vrøvler! Vi straffer ingen
Ja, hurra hurra!!! Frank Rasmussen fra BiBoB ønsker sit gamle selskab "tillykke" med fødselsdagen med en pressemeddelelse, hvor han anklager Telmore for at straffe deres loyale kunder.
– "Telmore giver gratis taletid mellem sine kunder resten af året. Men det gælder ikke alle kunder. Hvis en Telmore-kunde har købt en tilskudsmobil og bundet sig i seks måneder, er der ingen besparelse. Kunden skal jo stadig nå sit minimumsforbrug", siger Frank Rasmussen til Mobilsiden.dk. Han kalder det en besynderlig fødselsdagsgave og synes det er underligt nogle kunder får den fulde besparelse, mens andre ikke gør.
Udlægningen er Telmore lodret uenig i.
– "Vi straffer ingen. Nogle får blot en større besparelse end andre. I øvrigt er det ikke ret mange af vore kunder, som ikke når minimumsforbruget. Men hvis bare Frank beviser BiBob, så skal vi nok bevise Telmore", siger direktør Allan Christiansen.
Han glæder sig i øvrigt over at Frank Rasmussen går så direkte til angreb på Telmore i den udsendte pressemeddelelse.
Telmores kampagne ‘gratis tale’ giver kunderne mulighed for at ringe gratis mellem hinanden, resten af året.
Det videre forløb i sagen
Siden vi kørte denne artikel er der kommet mere til sagen. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. Allerede d. 29/10/2007 kørte vi en opfølgning med artiklen om Priskrig: Telmore giver gratis taletid – Følg den videre histore her. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..