YouSee: Danskerne er mindre ulovlige
Nye tal fra landets andenstørste bredbåndudbyder, YouSee, viser, at danskerne for alvor har fået smag for streaming af musik og film. Ifølge YouSee ses den nye tendens meget tydeligt i trafikmønstret på nettet.
I løbet af sommeren har streamning nemlig overhalet fildeling, som den trafiktype, der beslaglægger mest kapacitet hos YouSee.
Cirka 38 procent af YouSees samlede downloadtrafik består nu af streaming tjenester, mens fildeling, der tidligere stod for cirka 50 procent af internettrafikken, er faldet til 30 procent af den samlede trafik.
– ”Udviklingen er kommet ret præcist et år efter USA, hvor streaming sidste år fortrængte fildeling som dominerede trafik-type. Og ligesom dér må vi herhjemme forvente, at streaming-andelen vil vokse yderligere i takt med at flere og flere dropper DVD’en og begynder at leje film og serier på nettet,” udtaler YouSees udviklingsdirektør Anders Blauenfeldt i en pressemeddelse fra selskabet.
YouSee har iværtsat et stort udbygningsprojekt, som skal øge selskabets såkaldte downstream-kapacitet, for at imødse den voksende streaming.
YouSee forventer at investere et tocifret millionbeløb i udbygning af kapaciteten alene i løbet af efteråret.
YouSee har dog også et andet våben i kampen mod kundernes streaming, og det er selskabets såkaldte “fair-use grænse“, som skal forhindre selskabets kunder i at streame for meget.