YouSee Mobil giver gratis tale i hele EU
Som de første på det danske private marked, lancerer YouSee Mobil fri roaming på tale i hele EU. Det sker med et nyt Europa-abonnement, hvor man som rejsende i EU frit kan ringe til både lokale og danske numre, samt på tværs af grænser.
Med Europa-Parlamentets udspil om regulering af roaming er der lagt op til, at samtale mellem danske numre skal koste det samme, uanset hvor i EU du befinder dig. Men det er endnu er uvist, hvornår reguleringen træder i kraft, derfor er flere teleselskaber begyndt at tilbyde fri tale i udvalgte lande til danske numre.
Læs også: Dato for europæisk roaming-aftale fjernet fra nyt udkast
Nu går YouSee Mobil ud og hæver barren, ved at sætte talen fri i hele EU samt Schweiz, Norge, Island, San Marino og Liechtenstein. Den nærmeste konkurrent i antal lande er 3, som også dækker det meste af EU, dog dækker 3 ikke Belgien, Holland, Finland, Spanien og Portugal.
Læs også: Borgmester surfer for 41.000 efter regning på kvart million
Data med begrænsning
Der hvor YouSee og 3 adskilles, er på mængden af data i udlandet. Med 3 kan du bruge så meget, som dit abonnement tillader, mens YouSee kun tilbyder 100MB.
YouSee abonnementet, der giver fri tale i Europa, hedder Stor+ Europa og indeholder bl.a.:
· Fri tale, SMS, MMS og 12 GB data i Danmark
· Timer, SMS samt 100 MB kan frit bruges til alle numre indenfor EU.
· 5 timers tale fra Danmark til 70 forskellige lande
· Fri adgang til YouSee Play Musik
· En valgfri film på YouSee Play hver måned
· Mobilt internet til din tablet med datadelingskort
· Pris 299,- Kampagne frem til 2. november med ’Halv pris 1. måned’ og ’1 kr. i oprettelse’
Priser & tilbud på mobilabonnementer fra YouSee
Flere nyheder om temaet
Siden redaktionen kørte denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på historien. 17/12/2013 gik vi et spadestik dybere og bragte artiklen om Onfone skifter navn til Yousee Mobil – Historien kan du læse her. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..