Teleselskaberne er klar med micro-SIM
Blandt de fire store teleselskaber med eget mobilnet i Danmark er det kun Telia, som tager penge for, at ombytte det gamle SIM-kort til den nye type kaldet micro-SIM, der anvendes i Apple iPad og iPhone 4. Det viser en rundspørge, som Mobilsiden.dk har lavet.
Hos discountselskaberne Call Me, CBB Mobil, Bibob, Telmore og Oister, er Call Me de eneste, der ombytter SIM-kortet gratis, og er samtidigt de også eneste, hvor der medfølger en adapter så micro-SIM, kan benyttes i en mobiltelefon med den almindelige SIM-kort type.
Telia tager 100 kroner for at bytte SIM-kortet, mens CBB og Bibob ligger på 49 kroner og Telmore på 50 kroner.
Den nye standard
Hovedparten af selskaberne mener, at micro-SIM med tiden, vil erstatte den nuværende standard mini-SIM.
– “På længere sigt forventer vi, at micro-SIM bliver standard, men alle terminaler skal jo med”, siger Lars Asger Petersen, direktør i CBB Mobil og Bibob.
Telia mener også, at udviklingen går i retning af mindre SIM-kort.
– “Vi forventer, at man fortsat vil bruge almindelige SIM-kort i lang tid fremover, men man ser, at flere producenter begynder at lancere produkter, der understøtter micro-SIM”, fortæller kommunikations-medarbejder Ditte Poulsen i Telia.
Det første SIM-kort blev introduceret i 1991, hvor formatet var i kreditkort-størrelse. I 2003 vedtog man standarden for micro-SIM, og Apple anvendte, som den første producent kortet i deres iPad 3G, der blev sendt på markedet i USA i april 2010.
Micro-SIM overblik – august 2010
Teleselskab | Micro-SIM | Adapter | Pris for ombytning |
Bibob | Ja | Nej | 49 kr. |
Call Me | Ja | Ja | 0 kr. |
CBB Mobil | Ja | Nej | 49 kr. |
TDC | Ja | Nej | 0 kr. |
Telenor | Ja | Nej | 0 kr. |
Telia | Ja | Nej | 100 kr. |
Telmore | Ja | Ja | 50 kr. |
Oister | Nej | – | – |
3 | Ja | Nej | 0 kr. |
Vi holder et skarpt øje på Telmore – Tjek seneste nyt
Mobilabonnementer med musik & streamingtjenester? Tjek seneste nyt
Sammenlign priser på mobiltelefoni & find billigste abonnement for dig
Tjek priser på mobilabonnementer med Musik, Netflix, HBO & Viaplay