Teleselskabet 3: Vi tager hul på 5G i år

Teleselskabet 3 siger i 2020 farvel til 3G og goddag til 5G-netværket. Der bliver udviddet med mere end 200 nye mastepositioner over hele landet, der skal sikre kundernes stigende dataforbrug.

Teleselskabet 3: Vi tager hul på 5G i år

Det er efterhånden ingen hemmelighed at danskerne bruger masser af mobildata. Datapakkerne i abonnementerne bliver, i takt med danskernes forbrug, større og vil med det kommende 5G-netværk eksplodere. Teleselskabet siger i en pressemeddelelse goddag til 5G og et begyndende farvel til 3G.

3 har med sine mere end 2.300 mastepositioner fra Gedser til Skagen i 2019 sikret kunderne en gennemsnitshastighed på 40 Mbit/s med 4G-netværket. Men for at kunne følge med danskernes stigende dataforbrug vil 3 sikre kapaciteten og dækningen i 2020 ved at etablere mere end 200 nye mastepositioner fordelt over hele landet.

Bedre mobildækning i landområder

I 2019 købte Teleselskabet 3 på frekvensauktion 700 og 900 MHz-båndene, som de planlægger at tage i brug i 2020. 700 MHz-båndet skal 3 bruge til 5G, mens de nye frekvenser på 900 MHz-båndet har stort 4G-potentiale i landområderne.

“Frekvenserne på 900 MHz-båndene rækker længere end de kortere frekvenser, som fx 2100 MHz, og giver dermed bredere dækning. Derfor giver det mening for os at etablere 4G på 900 MHz i landområder, hvor befolkningen er spredt ud over et større geografisk område,”

forklarer Kim Christensen, der er netværksdirektør hos 3. Alle 3’s udbygningsplaner afhænger af, at selskabet får de nødvendige byggetilladelser og lejebetingelser.

Læs også: Mellemklassemobilerne får også 5G i år

3 tager hul på 5G i 2020

I år starter Teleselsskabet 3 udfasningen af det gode gamle 3G-netværk, der først kom til Danmark i begyndelsen af det nye årtusinde, og imponerende med hastigheder omkring 64 Mbit/s. Udfasningen sker ved at omlægge 2100 MHz-frekvenser fra 3G til 4G, som kan øge hastigheden og kapaciteten i netværket.

“Vi har 15 MHz på 2100 MHz-båndet, hvoraf vi vil begynde med at omlægge de 10 MHz i 2020. Det vil til en start være i byerne, hvor behovet for mere kapacitet er størst, men der er ingen tvivl om, at vi på sigt skal gentage øvelsen over hele landet. Der vil dog stadig gå lidt tid før der bliver slukket for 3G helt,”

siger Kim.

Sideløbende med udfasningen af 3G vil 3 i 2020 også tage de første 5G-frekvenser i brug på 700 MHz-båndet, der ikke giver den hurtigste 5G-oplevelse, men i stedet kan dække større områder bedre.

“Alle vores netværksudvidelser og -opgraderinger i 2020 vil være 5G-kompatible. Og så ser vi selvfølgelig frem til 5G-auktionen, som Energistyrelsen planlægger at holde i 2020, hvor 3,5 GHz-båndet kommer i udbud. Når vi får adgang til det, kan vi for alvor øge kapaciteten i netværket og begynde at give kunderne en forsmag på, hvordan fremtidens mobile bredbåndsdækning vil kunne måle sig med fiber,”

afslutter Kim Christensen.

Se også: Bedste mobilabonnementer på 3s netværk

Fakta om 3’s netværk

  • 3’s netværk består af mere end 2.300 unikke mastepositioner og dækker 99 % af befolkningen med 4G
  • 3 planlægger i 2020 at opsætte mere end 200 nye mastepositioner, øge kapacitet og hastighed i de eksisterende master og fortsætte forberedelserne og test i netværket af 5G.

Læs også: Mobil-markedet vokser i 4. kvartal 2019 – Apple tager førstepladsen

Opdatering:

Siden redaktionen kørte opslaget er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald fandt det relevant at følge op på temaet. 30/1/2020 kom der flere nuancer om emnet med en nyhedsartikel med fokus på Danmarks 4G-mobilnetværk er blandt verdens hurtigste – Følg den videre udvikling her. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.