Telia ansætter tidligere TDC-direktør
Telia optrapper nu kampen om kunderne, ved at hyre TDCs tidligere mobildirektør, Christoph Nørgaard.
Hans opgaver bliver dels at skaffe nye privat-kunder, holde på dem der allerede er, og få dem til at bruge flere penge i Telia-butikkerne.
-”Vi skal kikke på, hvorfor kunder har forladt os. Telia skal ikke være billigst men trods alt billig. Nogen mener, at vort net ikke er godt nok, men derfor går Telia og Telenor nu sammen om et fælles supernet i Danmark. Næste skridt bliver at skabe tjenester, som kunderne er villige til at betale for, så vi fortsat kan investere i netværket. Jeg tror, at der er plads til både et discount- og et premiummarked (betalingsmarked, red.),” siger Christoph Nørgaard til business.dk.