Tre nye: Sony Ericsson W760i, walkman med GPS samt W350i og Z555i

Den første mobil fra Sony Ericsson med GPS er præsenteret sammen med W350i og Z555i.

Tre nye: Sony Ericsson W760i, walkman med GPS samt W350i og Z555i

CES messen i Las Vegas er skudt i gang og Sony Ericsson har netop præsenteret tre nye modeller, Z550i, W350i og W760i.

Telefonerne henvender sig til hver sin målgruppe.

Sony Ericsson w760i artikelfoto 1

W760i – Sony Ericssons første GPS mobil

På Sony Ericsson W760i er underholdning, spil og navigation i højsædet. Samtidig er det producentens første GPS-mobil.

W760i er en slider mobil med flotte runde kanter. Skærmen er på 2,2 tommer med en opløsning på 240×320 pixels og 256.000 farver, altså en ganske udemærket skærm lader det til. Datakommunikation sker via GPRS, EDGE, 3G og Turbo 3G.

Kameraet er på 3.2 megapixel, men umiddelbart ser det ikke ud til, at den har autofokus, det burde ganske enkelt være standard på en telefon af denne kaliber.

Som nævnt er dette Sony Ericssons første telefon med indbygget GPS, dog har de ikke ulejliget sig med, at udvikle deres eget navigationssoftware, derimod har de søgt hjælp hos Wayfinder, hvilket jeg tror vil være en ganske udemærket satsning. Wayfinder har en del erfaring med navigationssoftware til mobiler.

Som det hører sig til med Walkman mobiler i den dyre ende, så medfølger der selvfølgelig også et hukommelseskort på 1 GB, og nogle ordentlige høretelefoner. Endvidere findes også en FM-radio med RDS og TrackID funktion.

Spil er også en del af Sony Ericsson W760i. Således er Need For Speed inkluderet i salgspakken.

W760i skulle angiveligt komme på markedet i andet kvartal 2008 i farverne Fancy Red og Intense Black.

Facts:

 – Størrelse: 103 x 48 x 15 mm
 – Vægt: 103 gram – Telefonhukommelse: Op til 40 MB
 – Memory card support: Memory Stick Micro™ (M2™) – Taletid GSM: Op til 9 timer
 – Standby tid GSM: Op til 400 timer – Taletid 3G: Op til 4 timer
 – Standby tid 3G: Op til 350 timer – Video call tid: Op til 3 timer  – Musik lyttetid: Op til 20 timer

sony ericsson w350 artikelfoto 1

W350i – Walkman mobil med retrodesign

Det mest opsigtsvækkende ved denne nye walkman model, er designet.

Tastaturet er dækket af en klap, som det har været set på meget gamle modeller, som blandt andet T28. Klappen er dog blevet fornyet en smule og har fået musiktaster på ydersiden. Samtidig er den kun 10 mm. tyk og vægten er 80 gram.

Heller ikke denne model, kan prale med opsigtsvækkende funktioner. Ingen 3G, kamera på 1,3 megapixel og endda lavere opløsning på samme størrelse skærm som Z555i (128×160 pixels).

Stereo Bluetooth er understøttet. Den interne hukommelse er på blot 14 MB, men selvfølgelig kan den udvides. Der medfølger 512 MB Memory Stick Micro (M2).

W350i forventes i andet kvartal 2008.

Facts:

 – Taletid GSM/GPRS: Op til 7 timer
 – Standby-tid GSM/GPRS: Op til 300 timer – Afspilning af musik: Op til 15 timer

Sony Ericsson z555 artikelfoto 1

Z555i – beskeden klaptelefon

Denne model byder bestemt ikke på nogen overvældende funktioner, men til gengæld er der lagt vægt på designet.

Z550i er en klaptelefon med to skærme, den indvendige på 1,9 tommer med en opløsning på 176×220 pixels. Men mest opsigtsvækkende er den yderste skærm, den gemmes på fronten af telefonen og lyser igennem overfladen.

Kigges der nærmere på specifikationerne, er det tydeligt at denne telefon skal sælges på et flot design. Kameraet er kun på 1,3 megapixel, der er ingen 3G understøttelse og kun 12 MB intern hukommelse – dog med mulighed for udvidelse.

Det skal alligevel nævnes at Z555i understøtter stereo Bluetooth så man kan med fordel også benytte den som en fornem trådløs musikafspiller.

Modellen skulle angiveligt blive tilgængelig i første kvartal af 2008. Z555i bliver ikke lanceret på det danske marked.

Sidste nye om historien

Fortællingen gik sin videre gang. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 13/12/2007 fik historien nyt liv med historien; B&O Serenata (produktest) – Historien kan læses her. Meget er sket siden. Klik her for at læse seneste nyt om emnet..