Kåring af mobilkameraet 2014 – Mørkets herskere [AFSTEMNING]
De fleste topmobiler tager glimrende billeder nu om dage – når der ellers er lys nok. I nattetimerne skaber dog kvaler for miniature-kameraerne. Her er lyset ofte så svagt at støj, eller heftig støjreducering slører detaljer – hvis billedet da overhovedet kan formå at tone ud af skyggerne.
Derfor har vi rundet de bedste mobiler fra Apple, HTC, LG, Nokia, Sony og Samsung op, og sætter dem op mod hinanden. Forleden kiggede vi på fotokvaliteten i dagslys samt videokvaliteten, og i dag vil vi se nærmere hvordan de foskellige topmobiler opfører sig i lavt lys.
Læs også: Kåring af mobilkameraet 2014 – Første test [AFSTEMNING]
Læs også: Kåring af mobilkameraet 2014 – Bedste video [AFSTEMNING]
De testede mobiler er:
- Apple iPhone 6
- Apple iPhone 6 Plus
- HTC One (M8)
- LG G3
- Nokia Lumia 930
- Samsung Galaxy S5
- Sony Xperia Z3 (compact*)
*Sony deler kameramodul i begge topmodeller, derfor er kun den ene af dem taget med i denne test.
For at gøre det til en blindtest, er de forskellige kameraers fotos skaleret til samme opløsning og sat op i vilkårlig rækkefølge. Farver og kontrast er der derimod ikke pillet ved.
Motivet er en gadescene omkring kl 22.00, hvor kun gadebelysningen lyser vej og natur op, en stor udfordring for de fleste kameraer. Fotos kan hurtigt blive underbelyst, mens støj eller støjreduktion får detaljer til at drukne.
Kameraerne er monteret på stativ, hvilket eliminerer den fordel som haves af kameraer med optisk billedstabilisation. De forskellige mobiler vælger varierende lukkertider mellem 1/15 sekund og ¼ sekund. Derfor vil de kameraer som foretrækker en hurtigere lukkertid, indfange mindre lys, men til gengæld være bedre til at undgå rystede billeder og slørede motiver.
For at se billederne i fuld størrelse, skal du klikke på pilene øverst til højre inde i galleriet. Til sammenligning er her et foto taget med Sonys RX100 MkIII high-end kompaktkamera.
Hvilket foto synes du er bedst?
[UPDATE]
Her er rækkefølgen på de testede kameraer:
Nummer 1 – Sony Xperia Z3 (Compact)
Nummer 2 – Apple iPhone 6 Plus
Nummer 3 – LG G3
Nummer 4 – Apple iPhone 6
Nummer 5 – HTC One (M8)
Nummer 6 – Nokia Lumia 930
Nummer 7 – Samsung Galaxy S5