Telia klar med miljømærkning af mobiltelefoner

Telia og en række andre store europæiske teleselskaber går nu i luften med miljømærkningen Eco Rating. Med den kan forbrugere se telefoners miljø- og klimapåvirkning på en skala fra 0 til 100.

Telia klar med miljømærkning af mobiltelefoner

I juni præsenterede teleselskaberne Telia, Vodafone, Deutsche Telekom, Telefonica og Orange en ny miljømærkning kaldet Eco Rating. Mærkningen skal give forbrugerne indsigt i mobiltelefoners klima- og miljøaftryk gennem en letforståelig skala fra 1 til 100. Jo højere en bedømmelse en telefon får, desto mere miljøvenlig er den.

Det er mobilproducenterne selv, som angiver oplysninger om telefonerne i et regneark, som så videregår til det spanske miljø- og klimakonsulenthus IK Ingeneria, der validerer, kvalitetssikrer og leverer den endelige bedømmelse af telefonerne.

Telefoner hos Telia har nu Eco Rating

Telia oplyste tidligere, at miljømærkningen ville være klar efter sommerferien, og det viste sig at holde stik. Netop nu er Eco Rating nemlig lanceret hos Telia. Både når man besøger Telias hjemmeside og Telias fysiske butikker kan man se den nye mærkningsordning på mange telefoner. Dermed kan forbrugere nemmere tage en informeret beslutning om, hvor stor belastning ens mobilkøb har.

– Med Eco Rating tager vi endnu et skridt i en mere bæredygtig retning. Ordningen giver vores kunder større indsigt i miljø- og klimapåvirkning og gør det muligt at sammenligne aftrykket fra forskellige modeller. Det gør det lettere for vores kunder at træffe det mest klimavenlige valg, siger Julie Nilsson Bour-Hil, der er direktør for sustainability hos Telia Danmark.

Fakta: Disse faktorer ligger bag Eco Rating

  • Holdbarhed: Tager hensyn til robustheden af telefonen, levetid på batteriet samt garantiperiode på telefonen og de forskellige dele, den består af.
  • Reparérbarhed: Dækker over, hvor let det er at reparere enheden. Medregner design af produktet og tager også hensyn til, i hvor høj grad det kan lade sig gøre at opgradere eller genbruge enheden.
  • Genanvendelighed: Handler om, hvor mange og hvor meget af enhedens komponenter, der kan adskilles og genanvendes, samt hvor meget information der medfølger ifm. det.
  • Klimahensyn: Udledning af drivhusgasser for enheden i hele dens levetid. Jo bedre score, desto lavere aftryk på klimaet.
  • Ressourceeffektivitet: Dækker over mængden af knappe råmaterialer anvendt i enheden, den virkning de forårsager, samt kompleksiteten i fremskaffe materialerne. En høj score betyder, at enheden i mindre grad bruger knappe råmaterialer.

Kilde: Telia

Apple er ikke med i Eco Rating

Telia oplyser, at knap 40 procent af de mobiltelefoner, der sælges, er omfattet af Eco Rating-ordningen. Den har fået tilslutning fra mobilproducenterne CAT, doro, Huawei, MobiWire, motorola, Nokia, OnePlus, Oppo, Samsung, TCL, Xiaomi og ZTE.

Det er værd at bemærke, at Apple ikke bakker op om ordningen – i hvert fald til en start. Fraværende er også Sony, Google, Honor og ASUS.

Herunder kan du se Eco Rating for 10 telefoner i Telias sortiment:

  1. Samsung Galaxy S21: 85 ud af 100
  2. Samsung Galaxy S21 Ultra: 80 ud af 100
  3. Xiaomi Redmi Note 10: 79 ud af 100
  4. Samsung Galaxy A32 5G: 78 ud af 100
  5. Samsung Galaxy S20 FE 5G: 77 ud af 100
  6. Samsung Galaxy A42 5G: 75 ud af 100
  7. Xiaomi Mi 11 Lite: 75 ud af 100
  8. OnePlus Nord 2 5G: 72 ud af 100
  9. Nokia 8.3: 60 ud af 100
  10. OnePlus 8 Pro: 71 ud af 100

Se også: Nyheder om forhandlere af telefoner

Efterfølgende nyt om sagen

Redaktionen kunne ikke lade tematikken ligge. Lasse Olsen fastholdt sit fokus på emnet. Allerede d. 29/7/2021 bragte vi nyt i sagen med sagen; Salget af smartphones stiger igen – men Huawei er i salgskriseKlik her for at åbne artiklen.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..