Vil Telia også udlicitere mobilnettet?
Torsdag offentligtgjorde TDC, at Ericsson overtager driften af TDC’s mobilnet. Ifølge Borsen.dk mener teleanalytiker John Strand, at Telia kan blive den næste mobiludbyder, som udliciterer sit netværk. John Strand siger, det er oplagt at Telia vil følge i TDC’s fodspor, og udlicitering er vejen frem.
Jesper Brøckner, direktør for Telia afviser dog overfor Business.dk, at der er noget om snakken.
Han fortæller dog, at Telia indtil videre har valgt at samarbejde med TeliaSonera i de andre nordiske lande, for at få synergier på tværs af Norden. Derfor har de ingen aktuelle planer om at udlicitere driften af netværket.