Vild grafik på vej: Samsungs næste flagskib får AMD-grafikchip
Mobilspil vokser eksplosivt i popularitet i disse år, hvorfor vi ser både spilproducenter levere flottere og større spil, og smartphoneproducenter sælge deciderede gaming-telefoner. Samsung har længe har fokus på gaming og ydelse generelt, men har endnu ikke lanceret en gaming-telefon. Om de kommer til det vides ikke, men nu ved vi med sikkerhed, at kommende flagskibe kommer udstyret med grafikchip fra selveste AMD.
Samsung og AMD har indgået et strategisk partnerskab, som vi måske allerede i år vil se frugten fra. Samsung har nemlig samtidig bekræftet, at deres næste flagskib, altså ikke Galaxy S21, vil blive udstyret med en AMD Radeon-grafikchip. Og kender vi gutterne hos AMD rigtigt, så vil det betyde at massivt boost til grafikydelsen i telefonen. Denne store nyhed kom sammen med præsentation af Samsungs Exynos 2100 chip, som er nyeste 5nm-chip fundet i Galaxy S21. Om det bliver Samsung Galaxy Note 21, Galaxy Fold 3 eller næste års Galaxy S22 vides ikke, men bekræftet er det altså nu.
Læs også: Første indtryk og test af Samsung Galaxy S21 Ultra
En talsmand fra Samsung siger, at der her er tale om en “næste-generations mobil-GPU”, hvilket lyder meget spændende. Tager man et hurtigt kig til spillekonsollerne, så har Sony og Microsoft lanceret deres næste-generations spillekonsoller, hvor både ydelse og grafik er blevet meget forbedret. Kommer vi til at se en lignende forbedring fra Samsungs kommende mobiltelefoner, så er der pludselig pres på konkurrenterne, specielt producenter som ASUS, Razer Lenovo, som laver deciderede gaming-telefoner.
Mobil-gaming bliver endnu større
Det tyder kun på, at gaming på mobiltelefoner vil vokse i de kommende år. Og det er der altså to brancher der prøver at udnytte bedst muligt: spilproducenter og smartphoneproducenter. Den bedre ydelse på de små bærbare enheder betyder, at spillene samtidig vil blive kraftigere. Men vi skal heller ikke glemme spilstreaming-platformene, såsom Google Stadia, som langsomt vinder indpas. Her er der ikke brug for hurtig hardware, hvor selv en gammel telefon kan afvikle spil i konsolkvalitet.
De nyeste chipset, her taler vi om Snapdragon 888, Exynos 2100, Kirin 9000, Apple A14, kommer selvfølgelig med bedre grafikydelse, men det er ikke her den største forbedring ses. Det er i stedet på deres NPU (Neural Processing Unit), som kort sagt er der kunstige intelligens. I Samsung Exynos 2100 ser vi her en massiv forbedring på 203 procent. Og selvom denne ikke er en del af mobilens GPU, så kan NPU’en betyde bedre grafikydelse, og generelt forbedre telefonens ydelse og batteritid. Vi følger selvfølgelig udviklingen.
Se også: Nyheder om spil og spillekonsoller
Seneste nyt i fortællingen
Vores redaktion har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. Daniel Søgaard Hald gik videre med sagen. d. 15/12/2020 dykkede vi igen ned i emnet med en artikel der drejer sig om Til næste år kan du spille Xbox-spil på din iPhone – Den videre beretning kan læses her. Få også seneste nyt i sagen her.