Apple TV 4K (2022) giver bedre billedkvalitet med HDR10+
Apple kommer med en meget værdige opgradering til Apple TV med Apple TV 4K. Det omfatter hurtigere ydeevne med sin A15 Bionic-chip samt understøttelse af HDR10+, som bruger metadata til dynamisk optimering af HDR10-indhold.
Det bedste af det hele er, at den nye Apple TV 4K har en lavere startpris fra 1.299 kroner.
Bedre billedkvalitet med HDR10+
Apple TV 4K understøtter nu – udover Dolby Vision – også HDR10+. Det udvider den detaljerede visuelle kvalitet på tværs af flere TV-skærme og gengiver de detaljer og farver, som producenterne ønsker at få frem.
Brugerne kan også nyde det, Apple selv kalder for “en biografoplevelse i hjemmet” med Dolby Atmos, Dolby Digital 7.1 eller Dolby Digital 5.1 surroundsound.
Hurtigere internet og hjemme-hub
Apple TV 4K med 128 GB står til 1.799 kroner og den model tilføjer også gigabit Ethernet samt understøttelse af Thread IoT-standarden, der giver forbedret sikkerhed.
Begge nye Apple TV-enheder understøtter også Wi-Fi 6, hvilket giver mulighed for hurtigere internetforbindelse. De kan også fungere som smart home-hubs for HomeKit-enheder, ligesom tidligere Apple TV’er.
Som hjemmehub kan Apple TV 4K forbindes med kompatible intelligente enheder i hjemmet, bl.a. HomeKit-kameraer, belysning, persienner og meget mere.
Se også: Priser på hurtigt internet
Understøtter Matter
Apple TV 4K er også en vigtig komponent for Matter, som er en ny tilslutningsstandard for intelligente hjem, der gør det muligt for en række forskellige typer tilbehør at fungere sammen på tværs af platforme.
Man kan vise flere kameraer samtidigt på TV-skærmen for at få et samlet overblik.
Siri Remote har alle de kendte funktioner, bortset fra at den nu oplades via USB-C.
Se også: Hvilken medieafspiller er bedst?
Hurtigere og bedre GPU
Apple siger, at A15 Bionic er omkring 50 procent hurtigere og har 30 procent bedre GPU-ydelse. Det skulle være praktisk, hvis du er den sjældne person, der rent faktisk spiller Apple TV-spil.
Ellers er der egentlig ikke så meget at bruge den slags forbedringer til.
Pris og tilgængelighed
Du kan forudbestille den fornyede Apple TV 4K i dag, og den vil være tilgængelig den 4. november.
Prisen starter som sagt fra 1.299 kroner. Den større 128 GB-variant koster 1.799 kroner. Se priser på medieafspillere her.