Apple Watch afslører søvnmangel hos de fleste

Millioner af søvnmålinger med Apple Watch viser, at mange sover for lidt og det kan føre til farlige livsstilssygdomme.

Apple Watch afslører søvnmangel hos de fleste

Ved hjælp af data fra Apple Heart and Movement Study, indsamlet af Apple Watch, mener forskere, at de fleste af os slet ikke sover tilstrækkeligt om natten.

Forskningsresultatet, der blev offentliggjort denne måned af Bingham and Women’s Hospital, er baseret på søvndata indsamlet fra over 42.000 Apple Watch-brugere i USA.

Se også: Bedste Apple Watch

Under 1/3 får nok søvn

Med den data har forskerne ved Bingham and Women’s Hospital analyseret over 2,9 millioner nætters søvn. Kun 31 procent af de personer, dataet er indsamlet fra, fik mindst syv timers søvn, hvilket er det minimum, der anbefales for voksne.

I løbet af ugedagene går folk 66,4 procent af tiden i seng inden midnat, mens det tal falder til 56,6 procent i weekenderne.

For de deltagere, der havde delt mindst ti nætters søvndata (totalt 42.455 deltagere, lå gennemsnitlige antal timers søvn på seks timer og 27 minutter.

Se også: Priser på smartwatch

Voksne skal sove mindst 7 timer dagligt

American Heart Association anbefaler syv til ni timers søvn per nat. Får man ikke mindst syv timers søvn, risikerer man “hjerte-kar-sygdomme, kognitiv tilbagegang og demens, depression, fedme og højere blodtryk, blodsukker og kolesteroltal”, lyder det fra forskerne bag undersøgelsen.

Apple Heart and Movement Study blev annonceret af Apple første gang i 2019, og alle kan deltage ved at bruge Apple Health-appen eller Apple Research-appen i sin iPhone.

Dette er kun første del af undersøgelsen fra Bingham and Women’s Hospital. Forskerne siger, at del to af ”Life’s Essential 8 series” snart bliver offentliggjort.

De bedste priser på Apple Watch Series 8

Opdateret 29/3 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
ShopBetter
Mindstepris
6.610,-
6.610,-

Apple Watch Series 8 udbydes af 1 udbydere. Du kan spare op til 0,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Apple Watch Series 8

Sammenlign aktuelle priser hos 1 webshops »